-
Nord- og SydamerikaJehovas Vidners Årbog 2017
-
-
“Vi kan lære det sammen”
Ismael, som bor i Mexico, besluttede sig for at læse hele Bibelen. I løbet af et år havde han læst den to gange, men senere mistede han synet. Nogle år efter mødte Ángel, som er et af Jehovas Vidner, Ismael og talte med ham om Guds løfter. Ismael ville meget gerne lære mere, men han sagde: “Jeg er blind; jeg kan ikke læse i Bibelen.”
“Bare rolig, jeg skal nok lære dig at læse punktskrift,” sagde Ángel.
“Kan du læse punktskrift?” spurgte Ismael.
“Nej, men vi kan lære det sammen,” svarede Ángel. Ismael kunne næsten ikke tro det! Men Ángel tog hjem, undersøgte hvordan man læser punktskrift og gik i gang med at lave punkttegn på et stykke pap. Så begyndte han at lære Ismael at læse punktskrift. Inden længe havde Ismael lært punktalfabetet, og han kom til møderne og læste vores publikationer i punktskrift. Nu har Ángel fire bibelstudier med blinde. De elsker at tale om Paradiset, hvor de vil kunne se igen.
-