Menneskehjernen er i årevis blevet sammenlignet med en computer, men nyere forskning viser at denne sammenligning ikke er særlig god. „Hvordan skulle man kunne fatte funktionen af et organ der har noget i retning af 50 milliarder neuroner med 1000 billioner synapser (forbindelser), og som gennemsnitlig afsender måske 10.000 billioner impulser i sekundet?“ spørger neurologen Richard M. Restak. Han svarer selv på spørgsmålet: „Selv den mest avancerede computer med neurale netværk . . . har omkring en titusindedel af en stueflues mentale evner.“ Hvordan skulle en computer da kunne måle sig med menneskehjernen?

Hvilken menneskeskabt computer kan reparere sig selv, omskrive sit program eller blive bedre med årene? Når et computersystem skal ændres, må en programmør indtaste nye kodede instruktioner. Den slags ordner hjernen automatisk, både i livets første år og i alderdommen. Det er ikke nogen overdrivelse at sige at de mest avancerede computere er meget primitive i sammenligning med hjernen. Forskere siger at hjernen er „det mest komplicerede man kender“ og er „det mest komplekse objekt i universet“. Lad os nu se nærmere på nogle opdagelser der har fået mange til at drage den slutning at menneskehjernen er frembragt af en omsorgsfuld Skaber.

[Ramme på side 51]

Stormester i skak mod computer

Da den avancerede computer Deep Blue vandt over verdensmesteren i skak, opstod spørgsmålet: „Er vi ikke nødt til at konkludere at Deep Blue har en hjerne?“

Professor David Gelernter fra Yale University svarede: „Nej. Deep Blue er bare en maskine. Den har ikke mere hjerne end en urtepotte. . . . Den konklusion man når til, er at mennesker er mesterlige maskiningeniører.“

Professor Gelernter henledte opmærksomheden på følgende væsentlige forskel: „Hjernen er en maskine der er i stand til at skabe et ’jeg’. Hjerner kan skabe mentale verdener; det kan computere ikke.“

Han sluttede: „Kløften mellem menneske og [computer] er permanent, og der vil aldrig blive slået bro over den. Maskiner vil fortsat gøre livet lettere, sundere, rigere og mere gådefuldt. Og mennesker vil fortsat interessere sig for det de altid har interesseret sig for: sig selv, hinanden og, for manges vedkommende, Gud. Disse forhold har maskiner aldrig haft nogen indflydelse på. Og det får de heller aldrig.“

[Ramme på side 53]

Supercomputer er på højde med en snegl

„Vore dages computere er ikke engang tæt på et 4-årigt barns stade hvad angår evnen til at se, tale, bevæge sig eller bruge almindelig sund fornuft. En af grundene hertil er naturligvis at der er tale om ren og skær beregningsevne. Det er blevet anslået at selv den kraftigste supercomputers evne til at behandle informationer svarer til kapaciteten i en snegls nervesystem — en ganske lille brøkdel af den kraft der er til rådighed for supercomputeren i [menneskets] kranium.“ — Steven Pinker, leder af Centeret for Kognitiv Neurologi på Massachusetts Institute of Technology.