• Cypern
    Jehovas Vidners Årbog 1995

    • Nyt afdelingskontor

      I 1981 skete der nogle ændringer på Selskabets afdelingskontor. Don Rendell, som tjente på Betel i Grækenland, blev bedt om at vende tilbage til Cypern for at tage sig af opgaven som koordinator i afdelingskontorets udvalg. Året efter blev et græsk-cypriotisk ægtepar, Andreas og Maro Kontoyiorgis, der havde tjent som specialpionerer i England, tilknyttet betelfamilien på Cypern. Faciliteterne i Limassol viste sig at være for små, og betelfamilien glædede sig derfor da Det Styrende Råd i 1985 gav tilladelse til at bygge et nyt afdelingskontor.

      Brødrene var ivrige efter at komme i gang, men der var nogle problemer som skulle løses. Hvor skulle de nye bygninger opføres? Man besluttede at benytte det stykke jord i Limassol som Cyperns Forening af Jehovas Vidner ejede. I 1987 indsendte man tegninger til de kommunale myndigheder og anmodede om byggetilladelse. Men så snart det blev kendt at Jehovas Vidner ville bygge, agiterede den græsk-ortodokse kirke fra hus til hus i hele nabolaget for at samle underskrifter til en protestskrivelse. Derfor ville myndighederne ikke give byggetilladelse. Som begrundelse herfor nævnte man „formålet med byggeriet“, samt ønsket om „at bevare den offentlige sikkerhed og orden som ville være truet hvis tilladelsen blev givet“.

      Da afgørelsen helt klart var præget af religiøs fordom, indbragte brødrene sagen for retten. Her blev der dømt i Jehovas Vidners favør. Dommen fastslog at de lokale myndigheder „ikke havde ret til at nægte byggetilladelse på grund af offentlig sikkerhed eller offentlig orden“. Dommen lød videre: „Men den anden begrundelse, nemlig ’formålet med byggeriet’, . . . er et udtryk for den egentlige årsag til at ansøgningen blev afvist.“ Det var gavnligt at få denne sag afgjort ved en domstol.

      Endnu inden domstolen havde afsagt sin kendelse blev det imidlertid klart at det ikke ville være klogt at placere afdelingskontoret i et område med så megen indædt modstand. Heldigvis var der en broder som ejede en grund i Nissou, blot nogle få kilometer fra Nicosia, og han tilbød at sælge til Selskabet. På et 4000 kvadratmeter stort stykke jord lå en bygning med fire lejligheder. Bag bygningen lå en citronlund og foran var der en patio omgivet af blomstrende buske og palmetræer. Som nabo lå rigssalen. Det var det perfekte sted for et afdelingskontor. Der var mere plads end der ville have været i Limassol, og kun få forandringer var nødvendige. Grunden lå desuden centralt og de omkringboende var venligt stemt. Da Det Styrende Råds Udgiverudvalg havde givet tilladelse blev grunden købt i 1988, og i juni samme år flyttede betelfamilien ind.