Foruden de gileadmissionærer der fik til opgave at hjælpe til, kom der næsten 300 brødre og søstre fra cirka fem lande som internationale byggearbejdere for at give en hånd med gennem kortere eller længere tid. Beboerne i nærheden var forbløffede over at se at folk kom fra udlandet for at hjælpe til. De blev endnu mere overraskede når de hørte at de fleste var kommet for egen regning! De lokale brødre og søstre bidrog til atmosfæren af international enhed.

De talrige brødre der var involveret i byggeprojektet, havde en god indstilling. Hver uge kom der cirka 600 frivillige fra nærliggende menigheder for at hjælpe til. Omkring 30 procent af arbejdet blev faktisk udført af disse frivillige.

Filippinere rejser ud som internationale byggearbejdere

Under byggeriet af afdelingskontoret havde de internationale byggearbejdere undervist de filippinske brødre. Hubertus Hoefnagels, der oplærte andre, fortæller: „Mange af de lokale brødre er meget nidkære, og de kunne bruge det de havde lært.“ Det betød at da byggeprojektet i Filippinerne var slut, kunne nogle af disse oplærte brødre rejse ud som internationale byggearbejdere for at hjælpe til med byggerier i andre lande, især i Sydøstasien.

En af dem var Joel Moral fra Quezon-provinsen. Han kom egentlig til byggeprojektet i Manila for at hjælpe til i en uges tid. Men der var brug for ham, så han blev bedt om at blive. Han havde ikke særlig stor erfaring i byggearbejde, men under opførelsen af afdelingskontoret lærte han hurtigt en hel del af de internationale byggearbejdere.

Allerede før byggeprojektet i Filippinerne var færdigt, opstod der behov for hjælp på et nyt afdelingskontor i Thailand. Joel fortæller: „Jeg havde ikke regnet med at jeg blev indbudt til at rejse til Thailand. Men det blev jeg. Min erfaring fra byggeriet i Filippinerne var en stor hjælp som en forberedelse til at arbejde i andre lande.“ Han blev i Thailand i over et år for at hjælpe til med byggeriet.

Joshua og Sara Espiritu lærte hinanden at kende mens de begge arbejdede på betelbyggeriet i Filippinerne. De blev gift kort efter indvielsen af afdelingskontoret og satte sig det mål at rejse ud som internationale byggearbejdere sammen. Efter nogle få måneder blev de indbudt til at være med på byggerier i andre lande. Siden da har de arbejdet i fem lande: Tre i Asien og to i Afrika. Joshua fortæller om byggeriet i Filippinerne: „Vi lærte forskellige færdigheder mens vi arbejdede sammen med de udenlandske brødre. Nu havde vi en viden som vi kunne give videre til andre.“ Når de var ankommet til det nye sted, sagde de til de lokale brødre: „Vi bliver her ikke for evigt. I fremtiden skal I selv fortsætte med arbejdet.“ På spørgsmålet om hvad Joshuas mål er når han rejser til andre lande, svarer han: „Vi tager ikke kun dertil for at arbejde; vi prøver virkelig at oplære brødrene.“

Hvis man skal virke i andre lande, må man naturligvis være fleksibel. Jerry Ayura, der blev sendt forskellige steder hen, deriblandt til Thailand, Vestsamoa og Zimbabwe, forklarer: „Jeg lærte at Jehova gør brug af mennesker med vidt forskellig baggrund. Vi elsker dem fordi Jehova elsker dem.“ Disse filippinske brødre er ovenud glade for at de kan være med til at arbejde for Jehova i andre lande!