⁸ Uanset hvor meget der blev trykt i USA, var det aldrig nok til at dække behovet i hele verden. I årene efter krigen oprettede man derfor trykkerier i mange andre lande, deriblandt Canada, Danmark, England, Grækenland, Schweiz, Sydafrika og Vesttyskland. I begyndelsen af 1970’erne kunne Australien, Brasilien, Filippinerne, Ghana, Japan og Nigeria føjes til listen. På nogle af disse trykkerier fremstillede man også indbundne bøger. Omkring samme tid fik gileadmissionærerne et kursus i trykkeridrift og blev sendt til nogle af disse lande for at hjælpe de lokale brødre med trykningen.

⁹ I løbet af 1980’erne nåede antallet af de lande der fremstillede bladene, et højdepunkt på 51.a

Nye organisationsmæssige behov

¹² De nye trykkemetoder ændrede Jehovas Vidners verdensomspændende trykkevirksomhed. Offset-rotationstrykkemaskiner er meget hurtigere end de gamle bogtrykmaskiner, men de er også meget dyrere. Og computersystemerne der bruges i forbindelse med skrivningen, redigeringen, oversættelsen, illustrationerne og det grafiske arbejde, kan mere end de gamle systemer, men de er også mere bekostelige. Det stod snart klart at det ikke længere kunne betale sig at trykke bladene i 51 forskellige lande. I 1990’erne tog „den trofaste husholder“ derfor situationen op til fornyet overvejelse. Hvad kom den frem til?

¹³ Undersøgelser tydede på at den „velstand“ som Jehovas vidner og deres venner bidrog med, kunne bruges bedre hvis trykningen blev centraliseret. Antallet af trykkerier blev derfor gradvis reduceret. Tyskland trykker nu blade og andre publikationer for mange lande i Øst- og Vesteuropa, deriblandt nogle der tidligere havde deres eget trykkeri. Trykkeriet i Italien forsyner forkynderne i dele af Afrika og Sydøsteuropa, herunder Grækenland og Albanien, med publikationer. I Afrika bliver bladene nu kun trykt i Nigeria og Sydafrika. I hele verden er der sket en lignende udvikling.

Faktorer der skulle overvejes

¹⁴ Når vi når hen til juli 1998 vil trykningen af vore blade være ophørt i en række europæiske lande, deriblandt Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Schweiz og Østrig. Trykningen af publikationer til Europa vil blive varetaget af afdelingskontorerne i England, Finland, Italien, Spanien, Sverige og Tyskland. Hvordan afgjorde man hvilke trykkerier man ville bibeholde, og hvilke der skulle nedlægges? For at tage godt vare på det Herren ejer, foretog „den trofaste husholder“ en omhyggelig vurdering af trykke- og forsendelsesomkostninger i hvert af de pågældende lande. Den undersøgte også de forskellige landes love for at se hvor det juridisk set var mest hensigtsmæssigt at trykke og distribuere vore publikationer.