I 1923 blev Brasiliens monopol på gummi brudt. Matadorer, spekulanter, købmænd og prostituerede pakkede lynhurtigt deres kufferter, og byen Manaus blev affolket og efterhånden helt tilgroet med ukrudt. Hvad skete der med operahuset? Teatrets tilbygninger blev brugt til oplagring af gummi, og scenen blev brugt som en indendørs fodboldbane!

Udsmuglingen som standsede operaen og efterspørgselen efter brasiliansk gummi

I 1876 udtænkte Henry Wickham, en ung engelsk eventyrer, en plan der satte en stopper for det brasilianske gummiboom. Med indianeres hjælp udsmuglede han 70.000 førsteklasses Hevea brasiliensis-frøplanter fra Amazonskoven, læssede dem på en damper og smuglede dem gennem den brasilianske told under påskud af at de var „sjældne planteprøver til dronning Victoria“. Han hægede om dem på sejladsen over Atlanten og sendte dem derefter omgående i et specialchartret tog til drivhuse i De Kongelige Botaniske Haver i Kew i England. Få uger senere begyndte frøplanterne at spire. Derfra blev de fragtet til Asien og plantet i Ceylons og Malaysiahalvøens sumpede jord. I 1912 var de udsmuglede frøplanter blevet til sygdomsfri gummiplantager, og en kilde siger at da træerne begyndte at producere mælkesaft, „oplevede Brasiliens gummieksport en varig nedtur“.