[Illustrationer på side 175]

Frivillige fra andre lande hjalp de lokale forkyndere med opførelsen af afdelingskontoret; her er det familien Harley (øverst) og familien Colwell

Hjælp fra internationale byggearbejdere

Vi var glade for at 35 dygtige brødre fra andre lande kunne hjælpe os med at udvide trykkeriet og senere opføre flere boligblokke. Nogle af brødrene og søstrene var her i ugevis, andre i månedsvis og nogle få i mere end seks år. De var tilskyndende, opbyggende og, på grund af deres færdigheder, meget produktive.

Nogle af disse internationale byggearbejdere var unge, andre var bedsteforældre. Til sidstnævnte kategori hørte Keith Colwell og hans kone, Rae Etta, der som de første ankom i marts 1989. De var begge over 50. Keith fortæller: „Det har ikke været let at være så langt fra vore to døtre og svigersønner, fire børnebørn og mine forældre. Nogle gange tænker vi på at tage hjem og være ’bedsteforældre’, men så længe vi kan blive brugt og har kræfterne til det, vil vi med glæde sige: ’Her er jeg! Send mig.’ — Esajas 6:8.“

Darwin Harley og hans kone, Shirley, tjente også i Brasilien i næsten seks år. De tænkte også med længsel på deres fire børn og otte børnebørn. Ikke desto mindre var de fast besluttede på at sætte Jehova først i deres tilværelse og fortsætte med at sætte et godt eksempel for deres børn. Så da deres yngste var blevet gift, var Darwin og Shirley ikke i tvivl om hvad de skulle. De ansøgte om at blive internationale byggearbejdere på fast basis. Skønt de begge nu er over 60 år, siger de med overbevisning: „Vi er Det Styrende Råd taknemmelige for den forret det er at kunne tjene Jehova på denne særlige måde.“ Der var mange tårevædede øjne da den brasilianske betelfamilie måtte hilse af med alle disse trofaste tjenere fra andre lande. Nogle vendte tilbage til deres hjem, mens andre tog af sted på nye opgaver.