-
Højdepunkter fra det forløbne årJehovas Vidners Årbog 2008
-
-
Brasilien
En chauffør på en motorcykeltaxi modtog et eksemplar af Rigets Nyheder og gjorde yderligere reklame for traktaten i et par dage ved at klæbe den på bagsiden af sin jakke. Passagererne kunne derfor ikke undgå at bemærke forsiden af traktaten når de var på vej til deres bestemmelsessted.
To søstre i Brasilien gik op mod et hus, men blev noget nervøse over et skilt med ordlyden: „Du kan godt komme ind, men du kommer ikke levende ud.“ De spurgte to brødre hvad man mon kunne gøre. Brødrene besluttede sig for at aflægge et besøg på adressen. Efter at have bedt om Jehovas ledelse gik de op mod huset og klappede i hænderne for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Beboeren i huset var politimand og tog pænt imod Rigets Nyheder. Han forklarede at han var ved at renovere huset og havde mange byggematerialer liggende på grunden, så han havde sat skiltet op for at skræmme tyve væk. Da forkynderne besøgte ham igen, tog han imod tilbuddet om et bibelstudium.
-
-
Højdepunkter fra det forløbne årJehovas Vidners Årbog 2008
-
-
[Ramme/illustration på side 9]
En verdensomspændende kampagne
Nogle har spekuleret på om Rigets Nyheder nu også blev delt ud i hele verden. Der var for eksempel en skeptisk mand i Brasilien som bad forkynderen om at vente mens han ringede til en ven i USA for at finde ud af om han havde modtaget den. „Ja,“ svarede vennen, „jeg fik en for ti minutter siden.“ Manden blev noget imponeret. Han modtog Rigets Nyheder og lovede at læse den grundigt igennem.
-