BRASILIEN
I 2008 tvang mudderskred og oversvømmelser i staten Santa Catarina omkring 80.000 mennesker væk fra deres hjem. Det var som en „tsunami af mudder og træer“, sagde en mand. Nogle brødre søgte ly i en stævnehal. „De havde ikke andet end det tøj de gik og stod i, og de var alle smurt ind i mudder,“ fortæller Márcio, stævnehallens tilsynsmand. En søster siger: „Vores hus kollapsede. Det gjorde ondt at se det forsvinde på få sekunder, men jeg vil aldrig glemme hvordan vores brødre og søstre trøstede os. Vi blev vist kærlighed på så mange måder! Oplevelsen lærte mig hvor klogt det er at værdsætte åndelige ting.“
En stævnehal i Santa Catarina, Brasilien, er omdannet til et nødhjælpscenter fyldt med donerede forsyninger, 2009