Antônio Simões
ANTÔNIO SIMÕES, en trofast kristen ældste på 91, tænker med glæde tilbage på hvordan hans far og hans onkel fandt sandheden ved hjælp af to traktater udgivet af Jehovas Vidner. „Vil I gerne høre beretningen?“ spørger han sine gæster. „Det vil vi meget gerne,“ svarer de. Antônios venlige ansigt lyser op, og med et smil sætter han sig ned for at fortælle sin historie.
„Min far, Zeno, var baptistpræst. I 1931 rejste han til en afsidesliggende del af Amazonskoven for at besøge et kirkemedlem. I hendes hjem så han to bibelske traktater. Kvinden havde fundet dem i kirken, men vidste ikke hvem der havde efterladt dem der. Den ene traktat handlede om helvede, den anden om opstandelsen. Far blev berørt af det han læste. Han kom med det samme til at tænke på sin svoger Guilherme, som ofte havde sagt: ’Jeg tror ikke på et brændende helvede. En kærlig Gud ville ikke skabe et sådant sted.’ Ivrig efter at vise Guilherme traktaten satte min far sig i sin kano og padlede i otte timer til han nåede Manaquiri, en bebyggelse nær byen Manaus, hvor Guilherme boede.
Den første menighed i delstaten Amazonas i Brasilien
Da far og onkel Guilherme havde undersøgt traktaterne nøjere, udbrød de begge: ’Det her er sandheden!’ De skrev med det samme til afdelingskontoret i Brasilien og bad om at få tilsendt litteratur. Min far opsagde sin stilling som præst, og han og min onkel begyndte at forkynde Bibelens budskab for andre i dette isolerede område. Reaktionen var så positiv at der inden for et år blev dannet en menighed i Manaquiri. Inden længe kom 70 af landsbyens beboere til møderne, hvilket gjorde menigheden til den største i Brasilien dengang.“ Antônio holder en pause. Derefter spørger han: „Er det ikke skønt at høre hvordan Rigets budskab kom til Amazonas?“ Det er det helt bestemt. To små sædekorn — to små traktater — slog rod i den enorme Amazonskov og skød op som en blomstrende menighed. Og i dag er den 83 år gamle Manaquiri-menighed ikke længere den eneste i delstaten Amazonas i Brasilien. I dag er der 143 menigheder.