Dér gjorde Billie og jeg et kort ophold inden vi sammen med to andre missionærer tog videre til Bauru i staten São Paulo for at etablere et nyt missionærhjem. Byen havde på det tidspunkt et indbyggertal på over 50.000, og vi var de første Jehovas Vidner der.

Vi begyndte at besøge folk i deres hjem, men mødte med det samme modstand fra en lokal katolsk præst. Han fulgte efter os og advarede folk mod at høre på os. Inden for få uger var der dog en stor familie som tog imod sandheden fra Bibelen, og de blev senere døbt. Snart begyndte andre også at studere Bibelen.

Den føromtalte familie havde en slægtning som var formand for en eksklusiv klub. Jeg traf aftale med ham om at bruge klubbens lokaler til at afholde et stævne. Da den lokale præst insisterede på at kontrakten skulle annulleres, kaldte formanden klubbens medlemmer sammen og sagde til dem: „Hvis I annullerer kontrakten, træder jeg tilbage som formand!“ Vi fik tilladelse til at holde stævnet.

En af de første byer vi besøgte, var Jaú i São Paulo. Her blev vi modarbejdet af præsten.

„I må ikke forkynde for ’mine får’,“ sagde han brysk.

„De er ikke dine,“ svarede vi. „De tilhører Gud.“

Vi arrangerede at vise filmen Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed, der handlede om vores verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Præsten samlede imidlertid en pøbelskare for at angribe os. Vi informerede med det samme politiet. Da præsten og hans pøbel af sognebørn nåede frem til biografen, blev de mødt af en mur af politibetjente med våbnene rettet lige mod dem. De mange fremmødte i salen glædede sig meget over at se filmen.