Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Eksotiske frugter fra Amazonlandet
    Vågn op! – 2004 | 22. juli
    • Den nærende açaí

      Açaí-træet (Euterpe oleracea), eller kålpalmen, som den hedder på dansk, er en slank, tropisk palme. Den trives på fugtige flodsletter og i sumpe og især ved mundingerne af Amazon- og Tocantinsfloderne i delstaten Pará. Langs Brasiliens atlanterhavskyst vokser den i et område der strækker sig fra delstaten Pará til delstaten Bahia. Er man et sted med açaí-træer, er der stor sandsynlighed for at man har fødderne under vand og sved på panden. Palmens tynde, men hårdføre stamme kan blive helt op til 23 meter høj, og øverst har den en bladkrone.

      Fra august til december har palmen seks til otte klaser som hver bærer mellem 700 og 900 açaí-frugter på størrelse med kirsebær. Men hvordan får man fat i açaí-frugterne, der sidder helt oppe i trætoppen? Ved at klatre op i træet. Man tager nogle plantefibre fra mindre kålpalmer og fletter dem sammen til en strop. Den der kravler op i træet, placerer så sine fødder i stroppen og presser den mod stammen. Med fødderne stemt mod stammen griber han fat med hænderne højt oppe, trækker sig op og placerer fødderne højere og højere oppe indtil han når toppen. Der skærer han så en klase af. Men han kaster ikke klasen ned, for det ville beskadige frugten. Han kravler ned på samme måde som han kom op, mens han forsigtigt bærer frugterne.

      Hvordan tilbereder man açaí? Eduardo, en ung mand fra Pará, forklarer: „Min mor kommer açaí-frugterne i en gryde med varmt vand. Derefter rører hun let rundt i gryden indtil skindet og det tynde lag af mørkeblåt frugtkød løsner sig fra de store kerner.“ Frugten indeholder mange kalorier og er rig på jern, calcium, fosfor, kalium og B1- og B2-vitaminer. Der er derfor ikke så mærkeligt at nogle sportsmænd indtager açaí-frugt for at opbygge deres styrke, og at mødre er glade for denne nærende kost til deres børn. Mange brasilianere kan godt lide at drikke açaí blandet med vand, sukker og kassavastivelse. Eduardo kan godt lide smagen af açaí sammen med tørrede rejer og kassava. Ved at mase açaí-frugterne i varmt vand og purere dem gennem en sigte kan man også lave en tyk, aromatisk væske og servere den som juice. Men det er ikke alt hvad man kan bruge açaí til.

      Man kan nemlig få meget spændende ud af selve açaí-træet. Palmekål, en blød, hvid substans for enden af stammen, er en meget populær delikatesse i salater. Af rødderne udvinder man medicin der dræber parasitter, og af plantefibrene fremstiller man koste. Bladene bruges både som dyrefoder og til fremstilling af papir, og træstammen sørger desuden for førsteklasses tømmer til byggeri.

  • Eksotiske frugter fra Amazonlandet
    Vågn op! – 2004 | 22. juli
    • [Illustration på side 15]

      „Açaí“

      [Kildeangivelse]

      André Valentim/Tyba/BrazilPhotos

      [Illustration på side 15]

      En der høster açaí-frugt, på vej op i et træ

      [Kildeangivelse]

      Lena Trindade/BrazilPhotos

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del