I Mattæus 7:9-11 taler Jesus om at give en sten i stedet for et brød. Man forstår bedre styrken i hans ord når man véd at brødet i Bibelens lande dengang havde form og størrelse som en flad, rund sten.

Hvilken fader ville give sit barn en sten, en slange eller en skorpion hvis han blev bedt om et brød, en fisk eller et æg?

¹⁸ Jesus sammenlignede derefter den måde jordiske forældre behandler deres børn på, med den måde Gud behandler medlemmerne af sin familie af tilbedere på. Hvis vi, skønt vi er mere eller mindre onde på grund af den nedarvede syndighed, giver vore børn gode gaver, hvor langt snarere skulle vi da ikke forvente at vor himmelske Fader giver den hellige ånds storslåede gave til sine loyale tjenere som ydmygt beder om den!

19. (a) Hvad tilkendegav Jesus med ordene i Lukas 11:11-13 og Mattæus 7:9-11? (b) Hvordan betragter vi prøver når vi ledes af hellig ånd?

¹⁹ Det fremgår af Jesu ord at vi bør bede Gud om mere af hans hellige ånd. Når vi lader os lede af den, vil vi ikke ’klage over vores lod i livet’ eller blive slået ud af prøver og skuffelser. (Judas 16) Sandt nok, „et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro“, og mange har måttet trækkes med sorger og problemer lige til deres dødsdag. (Job 14:1) Men lad os aldrig betragte vore trængsler som sten, slanger eller skorpioner som han der „hører bønner“ har givet os. Gud er selve indbegrebet af kærlighed og han prøver ingen med noget ondt, men giver os tværtimod „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. Til sidst vil han gøre alting godt for alle som elsker og frygter ham. (Jakob 1:12-17; 1 Johannes 4:8) De der har været mange år i sandheden har oplevet at nogle af de sværeste prøver de har været ude for, ved bøn og tro er endt med at blive til gavn for dem og har givet dem et større mål af Guds ånds frugt. (3 Johannes 4) På hvilken bedre måde kunne vi lære at stole på vor himmelske Fader og blive hjulpet til at opdyrke Guds ånds frugter: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse? — Galaterne 5:22, 23.