8-9. Hvorfor ledte folkemængden efter Jesus? (Johannes 6:26, 27)

⁸ Den følgende dag opdagede folkemængden at Jesus og apostlene var væk. Så de gik ombord på nogle både der var kommet fra Tiberias, og sejlede til Kapernaum for at lede efter Jesus. (Joh. 6:22-24) Gjorde de det fordi de gerne ville høre mere om Guds rige? Nej. De tænkte primært på at få dækket deres fysiske behov for mad. Hvordan ved vi det?

⁹ Læg mærke til hvad der skete da de fandt frem til Jesus i nærheden af Kapernaum. Jesus sagde helt åbent til dem at de kun kom for at få dækket deres behov for bogstavelig mad. Som han sagde, “spiste [de] af brødene og blev mætte”, men det var “mad der forgår”. Han opfordrede dem til at arbejde for “den mad der består og giver evigt liv”. (Læs Johannes 6:26, 27). Tanken om at der fandtes mad der kunne give evigt liv, må have været meget overraskende. Hvad var det for noget mad der kunne gøre det, og hvordan kunne de der lyttede til Jesus, få fat i den?

10. Hvad skulle folket gøre for at få evigt liv?

¹⁰ Jøderne troede åbenbart at de skulle udføre nogle specifikke gerninger for at kunne modtage den mad Jesus talte om. Måske tænkte de på nogle af påbuddene i Moseloven. Men Jesus sagde til dem: “Gud ønsker at I skal tro på ham som han har sendt.” (Joh. 6:28, 29) At tro på den Jehova havde sendt, var helt nødvendigt for at få evigt liv. Faktisk var det noget Jesus også tidligere havde nævnt. (Joh. 3:16-18, 36) Og senere ville han sige mere om hvad der skulle til for at man kunne få evigt liv. – Joh. 17:3.

11. Hvordan viste jøderne at de stadig kun gik op i bogstavelig mad? (Salme 78:24, 25)

¹¹ Jøderne var skeptiske over for det Jesus sagde om det Gud nu ønskede at de skulle gøre. De spurgte ham: “Hvilket tegn vil du vise os så vi kan få tro på dig?” (Joh. 6:30) De nævnte at deres forfædre på Moses’ tid havde fået manna, der var som brød. (Neh. 9:15; læs Salme 78:24, 25). Det er tydeligt at de stadig kun tænkte på at få dækket deres behov for bogstaveligt brød. Og da Jesus talte om “det sande brød fra himlen”, der til forskel fra mannaen kunne give dem evigt liv, spurgte de ham ikke engang hvad han mente. (Joh. 6:32) De var så fokuserede på bogstavelig mad at de fuldstændigt ignorerede de åndelige sandheder som Jesus forsøgte at fortælle dem. Hvad kan vi lære at den del af beretningen?

VORES PRIMÆRE FOKUS

12. Hvordan viste Jesus hvad der skal være det vigtigste for os?

¹² Her er en meget vigtig ting vi kan lære af beretningen i Johannes, kapitel 6: Vi skal først og fremmest fokusere på vores åndelige behov. Det var en pointe Jesus gjorde helt klar da han afviste Satans fristelse. (Matt. 4:3, 4) Og i Bjergprædikenen understregede han hvor vigtigt det er at erkende sit åndelige behov. (Matt. 5:3) Det vil derfor være en god idé at vi spørger os selv: “Hvad viser den måde jeg lever mit liv på? At det vigtigste for mig er at dække mit åndelige behov eller mit fysiske behov?”

13. (a) Hvorfor er det ikke forkert af os at glæde os over bogstavelig mad? (b) Hvilken advarsel må vi tage alvorligt? (1. Korinther 10:6, 7, 11)

¹³ Er det forkert at gå op i at få dækket sine fysiske behov og at nyde et godt måltid mad? Nej. Og det er også helt på sin plads at vi beder Jehova om hjælp til at få dækket vores fysiske behov. (Luk. 11:3) Bibelen siger at det er godt for os “at spise og drikke og glæde [os] over [vores] hårde arbejde”, for det er “noget den sande Gud har givet os”. (Præd. 2:24; 8:15; Jak. 1:17) Men det materielle må aldrig blive det vigtigste i vores liv. Det fremhævede apostlen Paulus da han skrev til de kristne i Korinth. Han omtalte nogle begivenheder i Israels historie, deriblandt noget der skete ved Sinajs Bjerg. Og så advarede han de kristne mod at blive “grebet af længsel efter noget der er skadeligt, sådan som [israelitterne] blev”. (Læs 1. Korinther 10:6, 7, 11). Jehova havde ved et mirakel sørget for mad til israelitterne, men på grund af deres grådighed blev maden noget skadeligt for dem. (4. Mos. 11:4-6, 31-34) Og i forbindelse med at de tilbad guldkalven, viste de at det der betød noget for dem, var at spise og drikke og feste. (2. Mos. 32:4-6) Paulus sagde at israelitterne var et advarende eksempel for de kristne der levede nær afslutningen på den jødiske ordning. Vi lever nær afslutningen på denne verdensordning, så det vil være klogt af os at tage Paulus’ advarsel alvorligt.

14. Hvad kan vi forvente i den nye verden?

¹⁴ Da Jesus i bønnen Fadervor lærte os at bede om “det brød vi har behov for i dag”, lærte han os også at bede om at Guds vilje må ske “på jorden, ligesom i himlen”. (Matt. 6:9-11) Hvordan forestiller du dig livet på jorden til den tid? Bibelen viser at Guds vilje med jorden også indebærer at der vil være masser af god mad. Det beskrives blandt andet i profetien i Esajas 25:6-8. Salme 72:16 siger: “Der vil være rigeligt med korn på jorden; selv på bjergenes top vil det vokse i overflod.” Glæder du dig til at bage dit yndlingsbrød med noget af det korn? Eller prøve helt nye opskrifter? Du vil også kunne nyde frugten fra de vingårde du selv har plantet. (Esa. 65:21, 22) Og du vil selvfølgelig ikke være alene om at nyde alle de gode ting Jehova giver.

15. Hvilken undervisning vil de der bliver oprejst, få? (Johannes 6:35)

¹⁵ Læs Johannes 6:35. Tænk igen på de mennesker der spiste de brød og fisk som Jesus mirakuløst sørgede for. Måske vil du møde nogle af dem i den nye verden. Selvom mange af dem ikke troede på Jesus, kan det være at Jehova giver dem livet igen. (Joh. 5:28, 29) Alle der bliver oprejst, skal lære betydningen af Jesus’ ord: “Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, vil slet ikke blive sulten.” De skal lære at tro på Jesus’ offer – tro på at han gav sit liv for dem. Til den tid vil der være et spændende åndeligt undervisningsprogram for alle der bliver oprejst, og alle børn der bliver født. Forestil dig hvor fantastisk det vil blive at være med til at undervise alle dem. Det at hjælpe andre til at få et nært venskab med Jehova vil fylde os med en meget større glæde end al den lækre mad vi vil kunne nyde til den tid. Ja, det åndelige vil være det allervigtigste for os!

11. Hvad viser at det Jesus sagde i Galilæa, ikke gjaldt en begrænset gruppe?

¹¹ Da Jesus var i Galilæa i år 32, henvendte han sig først og fremmest til jøder der var mest optaget af at få noget at spise. Men Jesus prøvede at hjælpe dem til at forstå at der var noget der var meget vigtigere end mad, noget der kunne give dem mulighed for at få evigt liv. Og Jesus sagde at de der døde, ville kunne få en opstandelse på den yderste dag og komme til at leve evigt. Her talte han ikke om nogle få udvalgte, sådan som han senere gjorde under Herrens aftensmåltid. I Galilæa fokuserede han derimod på en velsignelse som alle mennesker vil kunne få del i. Det var derfor han sagde: “Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt, og det brød jeg vil give, ja, det er mit kød til liv for verden.” – Joh. 6:51.

12. Hvad må man gøre for at få gavn af den velsignelse Jesus talte om?

¹² Jesus sagde ikke til jøderne i Galilæa at alle mennesker ville få gavn af den velsignelse. Det er kun dem der spiser brødet, det vil sige tror på Jesus og viser det i handling. Mange der kalder sig kristne, mener at det er nok hvis man siger at man tror på Jesus og betragter ham som sin personlige frelser. (Joh. 6:29) Men der er brug for mere. Nogle af dem i Galilæa der til at begynde med troede på Jesus, forlod ham senere. Hvorfor?

13. Hvad kræves der for at man kan være en sand discipel af Jesus?

¹³ De fleste af dem der spiste det brød Jesus mirakuløst havde sørget for, ville gerne følge ham så længe han gav dem det de ønskede sig. De var meget interesseret i hans mirakuløse helbredelser, i gratis mad og i den undervisning der passede til det de gerne ville høre. Men Jesus viste at det krævede mere at være en sand discipel af ham. Han var ikke kommet til jorden bare for at dække folks fysiske behov. De skulle tage imod hans indbydelse om at “komme til [ham]”, det vil sige acceptere alt det han lærte dem, og leve efter det. – Joh. 5:40; 6:44.

14. Hvad må vi gøre for at få gavn af Jesus’ kød og blod?

¹⁴ Jesus slog helt fast over for de mange mennesker hvor vigtigt det er at have tro. Tro på hvad? På at hans kød og blod, som han senere ville ofre, ville løskøbe mennesker fra synd og død og give dem mulighed for at leve evigt. Det var helt afgørende at jøderne dengang troede på det, og det er lige så vigtigt for os i dag. (Joh. 6:40) Ja, for at få gavn af Jesus’ kød og blod, som nævnes i Johannes 6:53, må vi have tro på løsesummen – et offer Jesus gav for alle mennesker. – Ef. 1:7.

2. Hvad får vi at vide om evigt liv i Johannes, kapitel 6? (Johannes 6:39, 40)

² I Johannes, kapitel 6, læser vi om at Jesus udførte et helt utroligt mirakel. Ved hjælp af bare nogle få brød og fisk mættede han tusindvis af mennesker.a Men det han sagde dagen efter, havde endnu større betydning. Folkeskaren havde fulgt efter ham til Kapernaum, i nærheden af Galilæas Sø, og der fortalte han dem at det var muligt for mennesker at blive oprejst fra de døde og få evigt liv. (Læs Johannes 6:39, 40). Prøv at tænke på Jesus’ ord og på hvad det betyder for de venner og familiemedlemmer du har mistet. Mange af dem der lige nu sover i døden, kan få livet igen. Og både du og dem du elsker, kan få evigt liv. Men det Jesus siger videre i Johannes, kapitel 6, har været svært at forstå for mange mennesker. Lad os undersøge det Jesus siger.

3. Hvad sagde Jesus om sig selv ifølge Johannes 6:51?

³ De mange mennesker i Kapernaum drog en parallel mellem de brød Jesus mirakuløst havde sørget for, og den manna som Jehova havde givet deres forfædre i ørkenen. Og Bibelen selv kalder faktisk manna for “brød fra himlen”. (Sl. 105:40; Joh. 6:31) Jesus brugte mannaen som udgangspunkt for det næste han gerne ville lære folkemængden. Selvom mannaen var noget Gud mirakuløst havde sørget for, endte de der havde spist den, alligevel med at dø. (Joh. 6:49) Som en kontrast til det kaldte Jesus sig selv for “det sande brød fra himlen”, “Guds brød” og “livets brød”. (Joh. 6:32, 33, 35) Jesus pegede på at der var en væsentlig forskel mellem mannaen og Jesus selv. Han sagde: “Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt.” (Læs Johannes 6:51). De ord gjorde jøderne meget forvirrede. Hvordan kunne Jesus påstå at være kommet ned fra himlen som brød der var bedre end den manna Gud mirakuløst havde givet deres forfædre? Jesus gav dem selv et fingerpeg om hvordan det skulle forstås, da han sagde: “Det brød jeg vil give, ... er mit kød.” Hvad kan han have ment med det? Det er vigtigt at vi forstår det, for svaret viser hvordan det er muligt at få evigt liv. Lad os derfor undersøge det nærmere.

LEVENDE BRØD OG JESUS’ KØD

4. Hvorfor blev nogle chokerede over det Jesus sagde?

⁴ Nogle af dem der hørte Jesus sige at han ville give sit “kød til liv for verden”, blev meget chokerede. Tænkte de at de skulle spise hans bogstavelige kød? Det ville jo være en form for kannibalisme. (Joh. 6:52) Læg mærke til noget Jesus derefter sagde, som kunne lyde endnu mere chokerende: “Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv.” – Joh. 6:53.

5. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke mente at folk bogstaveligt skulle drikke hans blod?

⁵ På Noas tid havde Gud forbudt mennesker at indtage blod. (1. Mos. 9:3, 4) Og Jehova gentog det forbud i Loven til Israel. Enhver der spiste blod, skulle “udryddes fra sit folk”. (3. Mos. 7:27) Jesus adlød Loven. (Matt. 5:17-19) Så det er helt utænkeligt at han ville opfordre folkemængden til bogstaveligt at spise hans kød og drikke hans blod. Med den her bemærkelsesværdige udtalelse forsøgte han i virkeligheden at lære folk hvordan de kunne få “evigt liv”. – Joh. 6:54.

6. Hvordan skal vi forstå Jesus’ ord om at spise hans kød og drikke hans blod?

⁶ Hvad var Jesus’ pointe? Det er tydeligt at det Jesus sagde, var symbolsk, ligesom det han tidligere havde sagt til en samaritansk kvinde: “Den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig nogensinde blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der vælder frem for at give evigt liv.” (Joh. 4:7, 14)b Jesus sagde ikke til den samaritanske kvinde at hun ville få evigt liv ved bare at drikke noget bestemt bogstaveligt vand. Og på samme måde mente han heller ikke at folkemængden i Kapernaum ville få evigt liv hvis de spiste hans bogstavelige kød og drak hans blod.

EN LIGNENDE UDTALELSE MEN EN ANDEN BETYDNING

7. Hvad siger nogle om Jesus’ ord i Johannes 6:53?

⁷ Nogle religiøse mennesker hævder at Jesus’ ord i Johannes 6:53 om at spise hans kød og drikke hans blod var et mønster for Herrens aftensmåltid, for ved den lejlighed sagde han nogle ting der mindede om det. (Matt. 26:26-28) De mener at alle der overværer Herrens aftensmåltid, skal spise af brødet og drikke af vinen der bliver delt rundt. Er det rigtigt? Det er vigtigt at finde ud af, for hvert år er der millioner jorden over der overværer Herrens aftensmåltid sammen med os. Nu skal vi se på nogle forskelle mellem Jesus’ ord i Johannes 6:53 og det han sagde da han indstiftede Herrens aftensmåltid.

8. Nævn nogle forskelle på de to situationer. (Se også billederne).

⁸ Lad os se på to forskelle der var mellem de to gange Jesus talte om sit kød og sit blod. For det første: Hvornår og hvor sagde Jesus de ord der er nedskrevet i Johannes 6:53-56? Det gjorde han i Galilæa i år 32. Det var omkring et år før han indstiftede Herrens aftensmåltid i Jerusalem. For det andet: Hvem var det han sagde ordene til? Det var en stor gruppe jøder, og de fleste af dem var mere interesseret i at få dækket deres øjeblikkelige fysiske behov end i deres åndelige behov. (Joh. 6:26) Da Jesus sagde noget de havde svært ved at forstå, mistede de troen på ham og gik deres vej. Der var endda nogle af hans disciple der holdt op med at følge ham. (Joh. 6:14, 36, 42, 60, 64, 66)