Vore forfædre spiste mannaen i ørkenen, som der står skrevet: ’Han gav dem brød fra himmelen at spise.’“

Som svar på deres anmodning om et tegn gør Jesus det klart hvem de mirakuløse gaver stammer fra: „Det var ikke Moses der gav jer brødet fra himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra himmelen. For Guds brød er det der kommer ned fra himmelen og giver liv til verden.“

„Herre, giv os altid dette brød,“ siger folket.

„Jeg er livets brød,“ forklarer Jesus. „Den der kommer til mig skal afgjort ikke sulte, og den der tror på mig skal afgjort aldrig tørste. Men jeg har sagt til jer: I har endog set mig, og dog tror I ikke. Alt hvad Faderen giver mig, vil komme til mig, og den der kommer til mig, vil jeg afgjort ikke jage bort, for jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig. Dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg intet skal miste af alt det han har givet mig, men at jeg skal oprejse det på den yderste dag. For dette er min Faders vilje, at enhver der ser Sønnen og tror på ham skal have evigt liv.“

Jøderne begynder nu at knurre imod Jesus fordi han siger: „Jeg er det brød der er kommet ned fra himmelen.“ De betragter ham blot som en søn af jordiske forældre og kommer med den samme indvending som hans bysbørn i Nazaret: „Er dette ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han så nu sige: ’Jeg er kommet ned fra himmelen’?“

Jesus svarer dem: „Hold op med at knurre indbyrdes. Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den som er fra Gud; han har set Faderen. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror, har evigt liv.“

Derefter gentager Jesus: „Jeg er livets brød. Jeres forfædre spiste mannaen i ørkenen og døde dog. Dette er det brød som kommer ned fra himmelen, for at enhver kan spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt.“ Ja, ved at tro på Jesus, som Gud har udsendt, kan man opnå evigt liv. Det kan hverken manna eller nogen anden form for brød udvirke!

Samtalen om brødet fra himmelen begynder åbenbart kort efter at folkeskaren har fundet Jesus i nærheden af Kapernaum. Men den fortsætter og når sit højdepunkt senere mens Jesus underviser i en synagoge i Kapernaum.

Mange disciple forlader Jesus

I EN synagoge i Kapernaum underviser Jesus og fortæller om sig selv som det sande brød fra himmelen. Hans tale er åbenbart en fortsættelse af det han sagde til de mennesker der fandt ham da de var på vej tilbage fra østbredden af Galilæas Sø, hvor de havde spist af de brød og fisk Jesus mirakuløst havde tilvejebragt.

Nu fortsætter han med ordene: „Det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ Blot to år før, i foråret år 30, havde Jesus sagt til Nikodemus at Gud elskede verden så meget at han gav sin søn som frelser for den. Jesus viser altså nu at enhver i menneskehedens verden der symbolsk spiser hans kød, nemlig ved at tro på det offer han snart skal bringe, vil få evigt liv.

Men de ord tager folk anstød af. „Hvordan kan denne mand give os sit kød at spise?“ spørger de. Jesus vil gerne have dem til at indse at det skal forstås billedligt. Derfor siger han nu noget der lyder endnu mere frastødende hvis man tager det bogstaveligt.

„Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod,“ erklærer han, „har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag; for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, forbliver i samhørighed med mig, og jeg i samhørighed med ham.“

Hvis det var kannibalisme Jesus her talte for, ville hans lære naturligvis lyde meget frastødende. Men han taler selvfølgelig ikke om at spise kød eller drikke blod i bogstavelig forstand. Han understreger blot at alle der vil opnå evigt liv må tro på det offer han vil bringe — hans fuldkomne menneskelegeme og hans udgydte livsblod. Men selv blandt dem der kalder sig hans disciple er der mange som ikke gør noget forsøg på at forstå det han siger. „Denne tale er chokerende,“ siger de blot, „hvem er i stand til at høre på den?“