Hvad kvinder bør vide om brystkræft

ANTALLET af brystkræfttilfælde stiger på alle kontinenter. Ifølge nogle skøn vil der fra år 2000 blive konstateret én million nye tilfælde af brystkræft i verden om året.

Kan nogen kvinde vide sig sikker mod denne sygdom? Kan man forebygge den? Og hvilken trøst og støtte har de der kæmper mod denne fjende behov for?

De fleste tilfælde af hudkræft forårsages af solens ultraviolette stråler. Hovedparten af lungekræfttilfældene skyldes rygning. Men der findes ingen enkeltårsag til brystkræft.

Ifølge nyere forskning kan genetiske, miljøbestemte og hormonale faktorer imidlertid spille en rolle for udviklingen af sygdommen. Nogle kvinder er altså mere disponerede end andre.

Arveligt betinget

Der er større risiko for at sygdommen udvikles hos en kvinde som er i familie med en brystkræftpatient, for eksempel en moder, en søster, en faster, en moster eller en bedstemor. Hvis flere kvinder i familien har sygdommen, er risikoen ekstra stor.

Dr. Patricia Kelly, amerikansk genetiker, siger til Vågn op! at selv om arvelige faktorer gør sig gældende, er de måske kun skyld i 5 til 10 procent af alle brystkræfttilfælde. „Vi tror,“ forklarer hun, „at en række af dem skyldes svagere arvelige faktorer i kombination med miljøet.“ Slægtninge med de samme gener lever desuden ofte i samme omgivelser.

Eksterne faktorer

„I bred forstand har eksterne faktorer klart en betydning“ for udvikling af sygdommen, siger forskeren Devra Davis til tidsskriftet Science. Eftersom det kvindelige bryst er den del af legemet som er mest modtagelig for bestråling, er kvinder som udsættes for ioniseret bestråling særligt udsatte for at udvikle brystkræft. Det samme gælder kvinder som har med giftige kemikalier at gøre.

Kosten er en anden ekstern faktor. Nogle mener at brystkræft kan være en vitaminbetinget sygdom, muligvis forårsaget af mangel på D-vitamin. Dette vitamin letter kroppens optagelse af kalcium, som igen forebygger ukontrolleret cellevækst.

Andre undersøgelser tyder på at fed kost kan være en medvirkende årsag til brystkræft. Tidsskriftet FDA Consumer siger at dødelighedsprocenten ved brystkræft var højest i lande som De Forenede Stater, fordi der indtages store mængder fedt og animalsk protein. I tidsskriftet står der videre: „Japanske kvinder har historisk set været mindre udsatte for at pådrage sig brystkræft, men denne risiko er steget stærkt samtidig med at spisevanerne er blevet mere ’vestlige’. Man har skiftet fra fedtfattig til fedtholdig kost.“

En nylig undersøgelse viser at den store mængde kalorier i fedtholdig kost kan udgøre en reel risiko. I Science News står der: „Enhver overflødig kalorie øger risikoen for brystkræft, og fedtkalorien er 67 procent farligere end andre kalorier.“ Overflødige kalorier kan betyde overflødige pund, og sandsynligheden for at få brystkræft menes at være tre gange så stor hos svært overvægtige kvinder, især efter menopausen (menstruationsophøret). Legemsfedt producerer østrogen, det kvindelige kønshormon som har en negativ virkning på brystvævet, med kræft til følge.

Overgangsalder og hormoner

I kvindens bryst findes et rigt hormonalt miljø som forårsager forandringer i brystet gennem hele hendes liv. Dr. Paul Crea, kirurgisk onkolog, skriver i Australian Dr Weekly: „Hos nogle kvinder vil langvarig hormonstimulation af brystvævet . . . bevirke celleforandringer som til sidst resulterer i ondartede omdannelser.“ Derfor mener man at kvinder med tidligt indsættende førstemenstruation, i 12-årsalderen, eller sent indtrædende overgangsalder, i midten af halvtredserne, er i større fare end andre.

Det har været stærkt omdiskuteret om østrogentilskud kan føre til brystkræft. Nogle undersøgelser tyder ikke på at østrogentilskud øger risikoen, mens andre viser en alvorlig risiko for kvinder der tager tilskud gennem længere tid. Om de undersøgelser man har udført siges der i British Medical Bulletin for 1992 at „ikke-svangerskabsforebyggende østrogentilskud øger risikoen for brystkræft med 30 til 50 procent“ ved langtidsbrug.

Undersøgelser tyder ikke på at der er den store sammenhæng mellem oralprævention og brystkræft. Der er imidlertid en gruppe kvinder som er mere udsatte end andre. Hos yngre kvinder som aldrig har fået børn, og hos kvinder som har taget svangerskabsforebyggende piller i lang tid, er risikoen for at udvikle brystkræft 20 procent større end hos andre.

Imidlertid kan 3 ud af 4 kvinder med brystkræft ikke pege på en enkeltårsag til at de har sygdommen. Spørgsmålet er derfor om nogen kvinde kan vide sig sikker mod brystkræft. FDA Consumer skriver: „Set fra klinikerens synspunkt bør alle kvinder behandles som er de i betydelig fare for at udvikle brystkræft.“

Risikoen for at udvikle brystkræft stiger med alderen. Dr. Kelly siger at selv om der er forskellige årsager til brystkræft, ’har jeg mistanke om at sygdommen nogle gange blot skyldes stigende alder og deraf følgende fejl i celledelingen’.

Hvorfor sårbart?

Når man undersøger det kvindelige brysts anatomi, forstår man hvorfor det er sårbart over for kræft. Inden i det findes små gange ad hvilke mælken fra de mælkeproducerende kirtler fører til brystvorten. I disse mælkegange findes celler som konstant deler sig og forandrer sig, alt efter kvindens månedlige cyklus, og forbereder hende på fødsel, amning og pasning af hendes barn. Det er som regel i disse gange at brystkræft opstår.

I bogen Alternatives: New Developments in the War on Breast Cancer forklarer forskeren Rose Kushner: „I enhver rutine som konstant forstyrres af en eller anden afbrydelse — selv om det er en fuldstændig naturlig del af rutinen . . . — er der en øget risiko for at der opstår fejl.“ Hun siger videre: „Den overbelastede brystcelle er hele tiden omgivet af hormoner som beordrer: ’Hold op med det! Begynd på det!’ Ikke så mærkeligt at der kan opstå forvirring blandt mange af dattercellerne.“

Brystkræft opstår når uregelmæssige celledelinger fører til manglende kontrol af vækstfunktionen og de unormale celler begynder at brede sig. Sådanne celler holder ikke op med at dele sig, og med tiden vokser de ind i det omgivende sunde væv og gør det sunde organ sygt.

Metastaser

Når der er kræft i selve brystet, kan den ondartede svulst fjernes. Men når brystkræften breder sig til andre dele af kroppen, kaldes den for metastaserende. Dette er den almindeligste dødsårsag for brystkræftpatienter. Når kræftcellerne breder sig i brystet og svulsten vokser i størrelse, kan kræftcellerne ubemærket forlade den første svulst og trænge gennem blodkarrenes vægge og ud i lymfeknuderne.

På dette stadium kan kræftcellerne spredes til andre dele af kroppen. Hvis de slipper uden om legemets forsvarsmekanismer, deriblandt de naturlige dræberceller der cirkulerer såvel i blodet som i lymfevæsken, kan kræftcellerne sætte sig i vitale organer, for eksempel lever, lunger og hjerne. Her kan de dele sig og brede sig yderligere. Når først der dannes metastaser er kvindens liv i fare.

Det gælder derfor om at opdage brystkræft før den når at brede sig. Hvordan kan en kvinde opdage brystkræft på et tidligt stadium? Kan man gøre noget for at forebygge brystkræft?

[Tekstcitat på side 4]

Tre ud af fire kvinder med brystkræft kan ikke pege på en enkeltårsag til deres sygdom

Hvad man kan gøre

HVIS du havde hørt at der var en morder på fri fod i nabolaget, ville du sikkert forsøge at beskytte dig selv og din familie. Sandsynligvis ville du låse og blokere dine døre så vedkommende ikke så nemt kunne trænge ind. Du ville givetvis også holde øje med fremmede der havde en mistænkelig opførsel og straks melde dem til politiet.

Bør kvinder ikke gøre det samme med en dødbringende sygdom som brystkræft? Hvad kan de gøre for at beskytte sig og øge deres overlevelseschancer?

Forebyggelse og kost

Man anslår at 1 ud af 3 kræfttilfælde i De Forenede Stater skyldes kosten. Den vigtigste forebyggelse kan være at få en sund kost som kan hjælpe til at opretholde legemets immunsystem. Så vidt vides findes der ikke nogen kost som kan helbrede kræft, men man kan mindske risikoen ved at spise visse fødevarer og undgå andre. ’Risikoen for brystkræft kan mindskes med halvtreds procent hvis man får den rigtige kost,’ siger ph.d. Leonard Cohen fra Den Amerikanske Sundhedsforening i Valhalla i New York.

Fiberrig kost, som fuldkornsbrød og havregryn, kan sænke niveauet af prolaktin og østrogen, formentlig ved at fibrene binder sig til disse hormoner og ’skyller’ dem ud af kroppen. Ifølge tidsskriftet Nutrition and Cancer „kan disse virkninger undertrykke kræftudviklingens promotionsfase“.

At skære ned på sit forbrug af mættede fedtsyrer kan være med til at mindske risikoen. Tidsskriftet Prevention siger at man kan gøre dette ved at skifte fra sødmælk til skummetmælk, begrænse sit forbrug af smør, spise mere magert kød og fjerne skindet fra kyllingen.

Det har også en forebyggende virkning at spise grøntsager der er rige på A-vitamin, såsom gulerødder, squash, sødkartofler (batater) og mørke, bladrige grøntsager som spinat og grønkål samt sennepsplanter. Det menes at A-vitamin forebygger kræftfremkaldende mutationer; og grøntsager som broccoli, rosenkål, blomkål, hvidkål og toppene af de tidlige løg indeholder kemiske stoffer som fremmer dannelsen af beskyttende enzymer.

I bogen Breast Cancer — What Every Woman Should Know siger dr. Paul Rodriguez at immunsystemet, som finder og tilintetgør unormale celler, kan styrkes gennem kosten. Han anbefaler en kost som er rig på jern, deriblandt magert kød, bladrige grøntsager, skaldyr, og frugt og grøntsager som er rige på C-vitamin. Sådanne frugter og grøntsager kan mindske risikoen for at man får brystkræft, oplyser Journal of the National Cancer Institute. Soyabønner og ugærede soyaprodukter indeholder genistein, som man gennem laboratorieeksperimenter véd kan hindre svulstdannelse; men hvordan stoffet virker på mennesker er endnu ikke fastslået.

Tidlig opdagelse

„At opdage brystkræft tidligt er stadig det vigtigste for at ændre sygdomsforløbet,“ siger publikationen Radiologic Clinics of North America. Tre nøglefaktorer i den forbindelse er regelmæssig selvundersøgelse, årlig lægeundersøgelse og mammografi.

En kvinde bør hver måned undersøge sig selv og være opmærksom på om hendes bryster har ændret form eller føles anderledes; der kunne for eksempel være en hårdhed eller en knude. Uanset hvor lille knuden er, bør hun omgående kontakte sin læge. Jo tidligere knuden diagnosticeres, jo større kontrol har hun over sin fremtid. En undersøgelse fra Sverige viser at hvis en kræftsvulst uden metastaser var omkring 15 millimeter eller derunder i størrelse og blev fjernet kirurgisk, var der 94 procents sandsynlighed for at kvinden kunne leve 12 år længere.

Dr. Patricia Kelly siger: „Hvis man ikke har mærket noget til en brystkræft i 12 ¹/₂ år, kommer den sandsynligvis ikke tilbage. . . . Og kvinder kan lære at finde knuder i brystet der er mindre end én centimeter i størrelsen blot ved hjælp af fingrene.“

Det anbefales at man hvert år får foretaget en undersøgelse hos lægen, især når man er fyldt 40 år.

Det Nationale Kræftinstitut i De Forenede Stater siger at regelmæssig mammografi er et godt våben mod kræft. Denne form for røntgenkontrol kan spore en svulst op til to år før den kan mærkes. Man anbefaler kvinder over fyrre at få foretaget mammografi. Dr. Daniel Kopans siger imidlertid: „Metoden er langtfra fuldkommen.“ Mammografi kan ikke spore al brystkræft.

Dr. Wende Logan-Young fra en brystklinik i staten New York siger til Vågn op! at hvis en kvinde eller hendes læge finder en deformitet som ikke bliver bekræftet ved en mammografi-screening, kan der være en tendens til at ignorere de fysiske symptomer og tro røntgenbilledet. I den forbindelse siger hun at dette er „den største fejl der begås nu om stunder“. Hun råder kvinder til ikke udelukkende at støtte sig til mammografiens evne til at påvise kræft men også at sætte deres lid til brystundersøgelsen.

Mammografien kan kun påvise svulster, men den kan ikke fastslå om de er godartede (benigne) eller ondartede (maligne). Det kan man kun gøre ved hjælp af en vævsprøve (biopsi). Et eksempel er Irene, som fik foretaget mammografi. På baggrund af røntgenbilledet erklærede lægen at svulsten var godartet, og sagde: „Jeg er helt sikker på at De ikke har kræft.“ Sygeplejersken som foretog mammografien var foruroliget, men Irene sagde: „Jeg tænkte at når lægen var så sikker, var det nok bare mig der overreagerede.“ Senere voksede knuden, så Irene konsulterede en anden læge. Der blev udtaget en vævsprøve og den viste at hun havde inflammatorisk carcinom, en hurtigtvoksende kræftform. For at afgøre om en svulst er godartet (sådan som 8 ud af 10 er) eller ondartet må man udtage en vævsprøve. Det bør man gøre i alle tilfælde hvor knuden vokser eller føles mistænkelig.

Behandling

I øjeblikket er kirurgi, strålebehandling og kemoterapi de konventionelle behandlingsmetoder mod brystkræft. Oplysninger om svulstens type, størrelse, tendens til at brede sig, hvorvidt den har bredt sig til lymfeknuderne og om at man har passeret overgangsalderen, kan hjælpe én selv og ens læge til at vælge den rette behandlingsform.

Kirurgi. I årtier var den almindeligste behandlingsmetode radikal mastektomi, hvor man fjernede brystet sammen med de tilstødende muskler og lymfeknuder. Men i de senere år har brystbevarende behandling hvor man kun fjerner svulsten og lymfeknuderne og følger op med strålebehandling, været anvendt med lige så gode overlevelseschancer som mastektomi. Dette har givet nogle kvinder mere fred i sindet når de skulle afgøre om en lille svulst skulle fjernes, idet indgrebet var mindre vansirende. British Journal of Surgery siger imidlertid at yngre kvinder med kræft flere steder i samme bryst eller med svulster der er større end 3 centimeter, vil være mere tilbøjelige til at få sygdommen igen hvis de modtager brystbevarende behandling.

Cleveland Clinic Journal of Medicine gør opmærksom på en anden væsentlig faktor for om brystkræft kommer igen eller ej: „Blodtransfusion har en negativ virkning på patientens overlevelsesmulighed og sygdommens eventuelle genopblussen . . . efter modificeret radikal mastektomi.“ Tidsskriftet viste videre at i de to undersøgelsesgrupper levede kun 53 procent i den gruppe som modtog blodtransfusion fem år efter brystoperationen mod 93 procent i den gruppe som ikke havde modtaget blodtransfusion.

Noget andet som har betydning for ens overlevelseschancer nævnes i The Lancet, hvor dr. R. A. Badwe siger: „Planlægningen af operationen efter menstruationscyklusens faser har stor betydning for det langsigtede udfald for brystkræftpatienter som stadig er i den fødedygtige alder.“ En undersøgelse viser at kvinder som fik fjernet svulster i den østrogenstimulerende fase, klarede sig dårligere end de der blev opereret i andre faser af menstruationscyklusen — 54 procent overlevede i ti år mod 84 procent i den sidstnævnte gruppe. Den optimale timing af operationen siges at være mindst 12 dage efter den sidste menstruationsperiode.

Stråleterapi. Stråleterapi slår kræftceller ihjel. Ved en brystbevarende behandling kan nogle kræftceller undgå kirurgens skalpel i hans forsøg på at bevare brystet. Stråleterapi kan fjerne tilbageværende kræftceller. Men med stråleterapi er der en lille risiko for at fremkalde kræft i det andet bryst. Dr. Benedick Fraass anbefaler at man beskytter det andet bryst mod strålerne. Han siger: „Med nogle få teknikker kan man betydeligt begrænse den dosis det raske bryst modtager under bestråling af det primære bryst.“ Han anbefaler at man anbringer en 2,5 centimeter tyk blyskærm over det andet bryst.

Kemoterapi. Selv om der foretages et kirurgisk indgreb, har 25 til 30 procent af alle kvinder med nyligt diagnosticeret brystkræft skjulte metastaser der er for små til at give symptomer. Ved kemoterapi forsøger man med kemiske stoffer at slå de celler ihjel som invaderer andre dele af legemet.

Kemoterapi er af begrænset virkning fordi kræftsvulster består af forskellige typer celler der ikke reagerer ens på stofferne. De celler som overlever behandling kan udvikle en ny generation resistente svulster. The Lancet for januar 1992 indeholdt imidlertid vidnesbyrd om at kemoterapi giver en kvinde 5 til 10 procents chance for at leve ti år længere, afhængigt af hendes alder.

Bivirkninger af kemoterapi er kvalme, opkastninger, hårtab, blødninger, hjerteskade, immunsuppression, sterilitet og leukæmi. John Cairns skriver i Scientific American: „Det kan virke som relativt små risici for en patient med fremskreden og hurtigtvoksende kræft, men de vil måske vække bekymring hos en kvinde med en lille og tilsyneladende lokaliseret kræftsvulst [måske på 1 cm] i brystet. Risikoen for at hun dør af kræft inden for fem år er kun omkring 10 procent, selv om hun ikke modtager behandling efter operation.“

Hormonbehandling. Antiøstrogenbehandling modvirker den vækststimulerende virkning af østrogen. Dette sker ved at man reducerer østrogenniveauet hos kvinder som ikke har nået overgangsalderen, enten ved kirurgisk fjernelse af hendes æggestokke eller med medicin, for eksempel tamoxifen. The Lancet oplyser at cirka 10 procent af de behandlede kvinder vil overleve ti år uanset hvilken af disse behandlingsformer der vælges.

Resten af livet må kvinder med brystkræft gå til opfølgende undersøgelser. Man må opretholde den nøje kontrol, for hvis én behandling mislykkes og der indtræder tilbagefald, vil andre behandlingsformer måske virke.

En anden form for kræftbehandling angriber et syndrom kaldet kakeksi. Tidsskriftet Cancer Research forklarer at to tredjedele af alle kræftdødsfald forårsages af kakeksi, hvilket vil sige svind af muskelvæv og andet væv. Dr. Joseph Gold fra Syracuse Cancer Research Institute i De Forenede Stater, udtaler til Vågn op!: „Vi mener at en svulstagtig vækst ikke kan brede sig i kroppen medmindre de biokemiske passageveje for kakeksi er åbne.“ En medicinsk undersøgelse med det ikketoksiske stof hydrazinsulfat viste at nogle af disse passageveje kan blokeres. Hos 50 procent af en patientgruppe med brystkræft i sidste fase opnåede man en stabilisering.

Nogle kvinder har søgt alternative behandlingsformer for at undgå brystoperation eller kemoterapi. I nogle behandlingsmetoder, blandt andet Hoxley-terapien, spiller diæt og urtemedicin en vigtig rolle. Der er imidlertid kun få offentliggjorte undersøgelser som fastslår virkningen af disse metoder.

Målet med denne artikel er at anvise hvilke behandlingsformer der findes i øjeblikket. Vågn op! ønsker ikke at anbefale én behandlingsform frem for en anden. Vi tilskynder alle til nøje at sætte sig ind i de forskellige behandlinger der gives mod denne sygdom. — Ordsprogene 14:15.

Stress og brystkræft

I tidsskriftet Acta neurologica forklarer dr. H. Baltrusch at ekstremt eller langvarigt stress kan svække immunsystemets forsvarsevne mod svulster. Hos kvinder som overbelaster sig selv, lider af depression eller mangler følelsesmæssig støtte, kan immunsystemet blive svækket med helt op til 50 procent.

Dr. Basil Stoll understreger i bogen Mind and Cancer Prognosis: „Man bør gøre enhver tænkelig bestræbelse for at begrænse det uundgåelige fysiske og psykiske traume som kræftpatienter gennemgår under og efter behandlingen af deres sygdom.“ Men hvilken slags støtte er der behov for?

[Tekstcitat på side 7]

Så vidt vides findes der ikke nogen kost som kan helbrede kræft, men man kan mindske risikoen ved at spise visse fødevarer og undgå andre. ’Risikoen for brystkræft kan mindskes med 50 procent hvis man får den rigtige kost,’ siger ph.d. Leonard Cohen

[Tekstcitat på side 8]

„At opdage brystkræft tidligt er stadig det vigtigste for at ændre sygdomsforløbet,“ siger publikationen „Radiologic Clinics of North America“. Tre nøglefaktorer i den forbindelse er regelmæssig selvundersøgelse, årlig lægeundersøgelse og mammografi

[Tekstcitat på side 10]

Hos kvinder der er udkørte, deprimerede eller mangler følelsesmæssig støtte, kan immunsystemet lide overlast

[Ramme på side 9]

Selvundersøgelse — den månedlige kontrol

SELVUNDERSØGELSEN af brysterne bør foretages fire til syv dage efter menstruationen. Kvinder der ikke længere har menstruation kan vælge en bestemt dato hver måned.

Advarselstegn man skal se efter hver måned på samme dag

• En knudedannelse uanset størrelse (lille eller stor) eller en hævelse i brystet.

• Rynker, indtrækninger eller farveændringer i huden på brystet.

• Affladning eller indtrækning af brystvorten.

• Udslæt, sår der ikke heles eller udflåd fra brystvorten.

• Forstørrede kirtler i armhulen.

• Forandringer i skønhedspletter eller ar på brystet.

• Påfaldende, ny asymmetri i brysterne.

Selvundersøgelse

Stå oprejst, løft venstre arm. Brug højre hånd og begynd yderst på brystet. Bevæg langsomt fingrene i små cirkler rundt om brystet hen mod brystvorten. Vær også opmærksom på området mellem underarmen og brystet.

Lig ned med en pude under venstre skulder, mens venstre arm anbringes over eller bag hovedet. Foretag samme cirkulære bevægelse som beskrevet ovenfor. Undersøgelsen gentages i højre side.

Tryk blidt på brystvorten for at påvise eventuelt udflåd. Gør det samme med højre bryst.

Den støtte som tæller

„JEG måtte kæmpe med frygt for døden og periodiske depressioner,“ fortæller Virginia, et af Jehovas vidner fra Argentina. Hun gennemgik radikal mastektomi og fik fjernet begge æggestokke i sin kamp mod brystkræft.a

Ja, næsten alle der rammes af brystkræft frygter for at dø. Denne frygt, kombineret med en skræk for nedsat funktionsduelighed og for at miste noget af sin kvindelighed, kan skabe uro i en kvindes følelsesliv. En overvældende fornemmelse af ensomhed kan føre til dyb fortvivlelse. Hvordan kan hun forskånes for sådanne følelsesmæssige belastninger?

Behov for støtte

„Hun har behov for støtte!“ svarer Joan fra De Forenede Stater. Hendes moder og bedstemoder fik brystkræft, og nu kæmper hun den samme kamp som de. Loyale familiemedlemmer og venner kan yde trøstende støtte og hjælp. Joans mand, Terry, blev en stærk støtte for hende. Terry forklarer: „Jeg så det som min opgave at være et stabilt holdepunkt for Joan. Jeg måtte hjælpe hende til at vælge en behandling der ville give tillid og styrke til at kæmpe videre og ikke give op. Vi måtte se at få hold på hendes frygt for kræftoperationen, og jeg forsøgte at nævne hendes spørgsmål og frygt i vore samtaler med lægerne.“ Terry tilføjer: „Dette er noget vi kan gøre for vore familier og for medkristne som ikke har støtte fra familien. Vi kan være deres øjne, ører og stemme over for lægestaben.“

De som er ugifte eller enker har behov for særlig opmærksomhed. Diana fra Australien fortæller os: „Min mand døde efter en kræftoperation for fem år siden, men mine børn har været med til at udfylde tomrummet. De har været venlige men ikke følelsesladede. Det har givet mig styrke. Alt blev varetaget hurtigt men velovervejet.“

Brystkræft kan påvirke hele familien psykisk. De har derfor alle behov for kærlig omsorg og støtte fra andre (især fra deres åndelige brødre og søstre, hvis de er Jehovas vidner).

Rebecca, fra De Forenede Stater, hvis moder kæmpede med brystkræft, forklarer: „Menigheden er ens udvidede familie, og dét ens medkristne gør, påvirker i høj grad ens følelser. Selv om mange ikke personligt syntes om den uortodokse behandling min moder valgte, støttede de os følelsesmæssigt ved at ringe og ved at komme på besøg. Nogle kom endog og hjalp med at tilberede hendes diætkost. De ældste sørgede for telefonforbindelse med rigssalen så vi aldrig gik glip af møderne. Menigheden sendte endog et kort med en pengegave.“

Føromtalte Joan siger: „Den dag i dag bliver jeg stadig rørt når jeg tænker på den kærlighed mine åndelige brødre og søstre har vist. I syv uger, fem dage om ugen, skiftedes mine kærlige søstre til at køre mig til og fra hospitalet til behandling. Og det var en tur på 150 kilometer! Jeg takker Jehova for den rige velsignelse det kristne brodersamfund er!“

En anden måde hvorpå vi alle kan være til opmuntring og støtte er ved vor opbyggende tale. Vi må passe på ikke at volde sorg ved ubevidst at tale om negative ting. June fra Sydafrika forklarer: „Man kan ikke forvente at en person der ikke har haft kræft skal sige det helt rigtige. Personligt kunne jeg kun klare at høre om andre kræfttilfælde med et positivt resultat.“ Noriko fra Japan er enig: „Hvis folk fortæller mig om en eller anden som er kommet sig uden at få tilbagefald, håber jeg at blive lige så heldig.“

Husk at nogle kvinder ikke kan lide at man hele tiden spørger til deres helbred. Andre har derimod behov for at snakke om deres oplevelse med brystkræft, især med nære venner. Hvordan kan man vide hvad der er bedst at gøre? Helen fra De Forenede Stater anbefaler: „Spørg vedkommende om hun bryder sig om at tale om det, og lad hende selv tale.“ Ja, „vær rede til at lytte,“ siger Ingelise fra Danmark. „Vær sammen med hende, så hun ikke overlades til sine egne triste tanker.“

Arbejd bevidst på at være positiv

Brystkræftbehandling kan gøre en patient udmattet og træt i ugevis, månedsvis eller årevis. En af de største prøver for en kvinde med brystkræft kan være at erkende at hun ikke kan det samme som før. For at leve med sine begrænsninger må hun ’skrue ned for blusset’ og hvile sig i løbet af dagen.

Når en depression sætter ind, må man hurtigt gøre noget for at bevare en positiv indstilling. Noriko fortæller sin historie: „Hormonbehandlingen gjorde mig deprimeret. I den tilstand kunne jeg ikke gøre det jeg ønskede, og jeg følte derfor at jeg hverken kunne bruges af Jehova eller i den kristne menighed. Efterhånden som min tankegang blev mere negativ, begyndte jeg at tænke på de lidelser der var overgået andre i min familie som var døde af kræft. Jeg blev grebet af frygt og tænkte: ’Kan jeg klare det som de gik igennem?’“

Noriko fortsætter: „Det var på det tidspunkt at jeg begyndte at gøre en bevidst indsats for at bringe mine tanker ind i de rette baner ved at bruge Jehovas Vidners publikationer til at lære at forstå hvordan Jehova ser på en. Jeg lærte hvordan man viser gudhengivenhed, at det der tæller ikke er den mængde arbejde man får fra hånden, men motivet der ligger bag. Jeg ønskede at Jehova skulle synes om min hjertetilstand og tankegang, og jeg besluttede derfor at tjene ham med glæde og være helhjertet, selv om jeg kun kunne udrette meget lidt i den kristne tjeneste.“

Den langvarige usikkerhed i kampen mod brystkræft kan undergrave et positivt livssyn. Diana forklarer at det der har hjulpet hende mest, har været at fylde sit sind og hjerte med alle de kærlige gaver Jehova har givet hende: „Familie, venner, smuk musik, synet af det vældige hav og de pragtfulde solnedgange.“ Hun giver denne tilskyndelse: „Fortæl andre om Guds rige. Og se hele tiden frem til de forhold der vil råde på jorden under Guds rige, hvor der ikke længere skal være sygdom!“ — Mattæus 6:9, 10.

Virginia henter også styrke til at bekæmpe sin depression ved at grunde over sine mål i livet: „Jeg ønsker brændende at leve, for jeg har et vigtigt arbejde at udføre.“ Om de svære stunder hvor frygten vælder op i hende, siger hun: „Jeg sætter hele min lid til Jehova, for jeg ved at han aldrig vil forlade mig. Og jeg tænker på bibelverset i Salme 116:9, som forsikrer mig om at ’jeg vil vandre for Jehovas ansigt i de levendes lande’.“

Alle disse kvinder sætter deres lid til Bibelens Gud, Jehova. I Andet Korintherbrev, kapitel 1, vers 3 og 4, kaldes Jehova for „al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. På hvilken måde rækker Jehova sin hånd ud for at støtte dem som har behov for trøst?

Mieko fra Japan svarer: „Jeg er overbevist om at jeg ved at fortsætte med at tjene Jehova modtager hans stærke trøst og hjælp.“ Yoshiko udtrykker det således: „Selv om mennesker ikke forstår mine lidelser, ved Jehova alt, og jeg er overbevist om at han har hjulpet mig, alt efter hvad der har været behov for.“

Joan siger: „Bønnens kraft kan løfte én op fra fortvivlelsen og bringe én på fode igen. Når jeg tænker på den storslåede helbredelse Jesus udvirkede da han var på jorden og den fuldstændige helbredelse han vil sørge for i den nye verden, er disse ord meget trøstende!“ — Mattæus 4:23, 24; 11:5; 15:30, 31.

Kan du forestille dig en verden uden brystkræft, ja uden nogen som helst sygdomme? Dette løfte giver al trøsts Gud, Jehova. Esajas 33:24 taler om en tid da ingen på jorden vil sige at han eller hun er syg. Dette håb vil snart blive til virkelighed når Guds rige under hans søn Kristus Jesus udstrækker sit styre til jorden, og fjerner alle årsager til sygdom, sorg og død! Hvorfor ikke læse om dette vidunderlige håb i Åbenbaringen 21:3-5? Hav mod til at se fremtiden i øjnene med den støtte som giver sand trøst.

[Fodnote]