For at kunne påvise om Conchita havde kræft, tog lægen en vævsprøve fra knuden ved hjælp af en tynd nål. Knuden indeholdt kræftceller. Hun blev derfor opereret og fik fjernet svulsten og det omkringliggende brystvæv for at man kunne bestemme svulstens stadium (størrelse, type og spredning) og væksthastighed.

Mange patienter får efter operationen yderligere behandlinger der tager sigte på at forebygge at kræften enten vender tilbage eller spreder sig. Kræftceller kan løsrive sig fra svulsten, bevæge sig gennem blodbanen eller lymfesystemet og blive til nye svulster. Det der gør denne sygdom så dødelig, er spredningen af kræften, eller dannelsen af metastaser, til livsvigtige organer og livsvigtigt væv — hjernen, leveren, knoglemarven eller lungerne.

Conchita fik både strålebehandling og kemoterapi for at ødelægge vildfarne kræftceller i det omkringliggende område og andre steder i kroppen. Den kræfttype som Conchita havde fået konstateret, var afhængig af østrogen, så hun fik også anti-hormonbehandling for at hæmme væksten af nye kræftceller.

Som følge af de fremskridt man har gjort inden for behandling af brystkræft, kan patienter tilbydes andre former for behandling alt efter deres alder, helbred, tidligere forekomst af kræft hos sig selv og i familien og den specifikke kræfttype. Tag for eksempel Arlette. Hun fik konstateret kræft inden den havde spredt sig uden for en mælkegang. Hun fik derfor foretaget en lumpektomi, en brystbevarende operation. Alice fik kemoterapi for at mindske svulsten inden operationen. Janice fik kun fjernet svulsten og skildvagtslymfeknuden, den første lymfeknude som dræner væske fra svulsten. Den indeholdt ingen kræftceller, så man lod de andre lymfeknuder være. Derved var der mindre risiko for at hun udviklede lymfødem, en ubehagelig hævelse af armen som kan forekomme når der fjernes flere lymfeknuder.

Er der udsigt til mere effektive og mindre traumatiske behandlinger af brystkræft? Forskere er ved at udvikle behandlinger der gør brug af kroppens immunsystem, og medicin der er rettet mod de molekylære stier som medvirker til kræftvækst. Også forbedrede billeddannende teknikker vil hjælpe læger til at give en mere præcis og effektiv strålebehandling.

Forskere kæmper også på andre fronter, som for eksempel at løse mysteriet om dannelsen af metastaser, narre kemoresistente kræftceller, blokere vækstsignaler til celler og skræddersy behandlingen af den enkelte svulst.