Salmisten siger: „I skal ikke være som en hest eller et muldyr uden forstand; med tømme [ræʹsæn] og bidsel [mæʹthægh] må deres fyrighed tæmmes før de vil komme hen til dig.“ (Sl 32:9) Mennesket burde ikke være som et fornuftløst dyr der ikke kan styre sig selv.

At Jehova lægger et bidsel i de fjendtlige folkeslags kæber, vil sige at han behersker dem lige så fuldstændigt som man behersker et dyr med et bidsel. — Es 30:28.

Da Job klagede over sin elendighed, plaget som han var af sygdom og af spottere, brugte han ordet ræʹsæn idet han sagde om sine forfølgere: „De har sluppet tømmen over for mig.“ (Job 30:11) Hans fjender fór frem imod ham fuldstændig respektløst, uhæmmet og utøjlet.

Jehova sagde til kong Sankerib af Assyrien: „Jeg skal sætte min krog i din næse og mit bidsel mellem dine læber, og jeg skal føre dig tilbage ad den vej du kom.“ (2Kg 19:28; Es 37:29) Ikke frivilligt, men tvunget af Jehova, måtte Sankerib opgive at belejre Jerusalem og i stedet vende tilbage til Nineve, hvor han senere blev snigmyrdet af sine egne sønner.