Oplysningen — hvordan han fandt den

14. Hvad blev vendepunktet i Gautamas liv?

¹⁴ Hvordan indtraf det nævnte ’vendepunkt i hans livsløb’? Det skete da han for første gang i sit liv så en syg mand, en olding og en død. Disse erfaringer fik ham til bekymret at grunde over livets mening — hvorfor menneskene blev født, når de blot skulle lide, ældes og dø. Det siges at han da så en hellig mand, en der havde forsaget verden for at søge sandheden. Dette fik ham til at opgive familie, ejendom og fyrstenavn og tilbringe de næste seks år med at søge svaret hos hinduiske lærere og guruer, men uden resultat. Beretningerne fortæller at han søgte gennem meditation, faste, yoga og den yderste selvfornægtelse, uden dog at finde åndelig fred eller oplysning.

15. Hvordan fandt Gautama omsider den „oplysning“ han søgte?

¹⁵ Omsider nåede han til det resultat at hans selvplageri var lige så nytteløst som det liv i nydelse han før havde levet. Han valgte nu det han kaldte Middelvejen, og forkastede de yderligheder han før var gået til. Da han mente at svaret skulle søges i hans egen bevidsthed, satte han sig til at meditere under et indisk figentræ. Idet han modstod djævelen Maras angreb og fristelser fortsatte han med at meditere i fire uger (nogle siger syv uger) indtil han efter sigende erhvervede alvidenhed og nåede frem til oplysningen.

16. (a) Hvad blev Gautama? (b) Hvilke forskellige opfattelser er der af Buddha?

¹⁶ Ved denne proces blev han ifølge buddhistisk terminologi Buddha — den Vakte eller den Oplyste. Han havde nået det endelige mål, nirvana, en tilstand af fuldkommen fred og oplysning, uden lidelse og begær. Han er også blevet kendt som Sakyamuni (den vise af Sakyastammen), og han omtalte ofte sig selv som Tathāgata (en der således kom [for at undervise]). Forskellige buddhistiske sekter opfatter ham dog forskelligt. Nogle betragter ham blot som et menneske der for sit eget vedkommende fandt vejen til oplysning og lærte sine disciple den. Andre betragter ham som den sidste i en række af buddhaer der er kommet til verden for at forkynde eller genoplive dharma (pali: dhamma), det vil sige Buddhas lære eller vej. Andre igen betragter ham som en bodhisattva, en der selv var blevet oplyst men som ventede med at indgå i nirvana for at kunne hjælpe andre i deres søgen efter oplysning. Men hvordan man end betragter ham, er denne begivenhed, Oplysningen, af central betydning for alle buddhistiske retninger.

Oplysningen — hvori består den?

17. (a) Hvor og for hvem holdt Buddha sin første prædiken? (b) Forklar kort De Fire Ædle Sandheder.

¹⁷ Efter at have fundet oplysningen, og efter at have overvundet en vis tøven, begyndte Buddha at forkynde sin nyfundne sandhed, sin dharma, for andre. Hans første og sandsynligvis vigtigste prædiken blev holdt for fem bhikkuer — disciple eller munke — i en dyrepark i Benares. Deri fremholdt han at man for at blive frelst må undgå både et liv i sansenydelse og et liv i askese og følge Middelvejen. Man må derfor forstå og følge De Fire Ædle Sandheder (se rammen på modsatte side), der kort kan sammenfattes således:

1) Al tilværelse er lidelse.

2) Lidelse opstår af begær.

3) Når begæret hører op, ophører lidelsen.

4) Begæret bringes til ophør ved at man følger Den Ottedelte Vej, som går ud på at man får kontrol over tro, tanke og adfærd.

18. Hvad sagde Buddha om kilden til den oplysning han var kommet i besiddelse af? (Jævnfør Job 28:20, 21, 28; Salme 111:10.)

¹⁸ Denne prædiken om Middelvejen og De Fire Ædle Sandheder indeholder essensen af Oplysningen og betragtes som en sammenfatning af hele Buddhas lære. (Se i modsætning hertil Mattæus 6:25-34; Første Timoteusbrev 6:17-19; Jakob 4:1-3; Første Johannesbrev 2:15-17.) Gautama gjorde ikke krav på guddommelig inspiration men gav udtryk for at prædikenen var hans egne ord — „den middelvej, som Tathāgata har fundet“. Det siges at han på sit dødsleje sagde til sine disciple: „Søg alene frelse i sandheden. Vent ikke hjælp hos nogen ud over jer selv.“ Ifølge Buddha kommer oplysningen altså ikke fra Gud, men gennem en personlig bestræbelse for at nå frem til en ret tankegang og en ret levevis.

[Ramme på side 139]

Buddhas Fire Ædle Sandheder

Buddha fremstillede sin grundlæggende lære i det der kaldes De Fire Ædle Sandheder. Vi citerer her fra Dhammacakka-pavattana-sutta (Grundlaget for retfærdighedens rige), oversat til dansk af Frede Møller-Kristensen:

▪ „Og dette er den ædle sandhed om lidelsen: at fødes er lidelse, at ældes er lidelse, sygdom er lidelse, døden er lidelse, det er lidelse at forenes med det, der er én ukært, det er lidelse at skilles fra det, der er én kært, det er lidelse ikke at få, hvad man ønsker . . .

▪ Og dette er den ædle sandhed om lidelsens oprindelse: det er det begær, der fremkalder genfødelse, som ledsages af lyst og attrå, som finder sin tilfredsstillelse snart her snart der, nemlig begær efter sansenydelser, begær efter eksistens, begær efter magt.

▪ Og dette er den ædle sandhed om lidelsens ophør: den består i helt at standse dette begær, opgive det, skyde det fra sig, frigøre sig for det, og gøre sig uafhængigt af det.

▪ Og dette er den ædle sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør: det er den ædle ottedelte vej, nemlig ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke og ret selvfordybelse!“