Kildernes pålidelighed

3. Hvilke kilder findes der til oplysning om Buddhas liv?

³ „Hvad man kender til Buddhas liv bygger hovedsagelig på de kanoniske tekster, hvoraf de længste og mest omfattende er dem der er skrevet på pali, et oldindisk sprog,“ siger bogen World Religions — From Ancient History to the Present. Det vil sige at der ikke findes noget samtidigt kildemateriale som fortæller om buddhismens grundlægger, Siddhārtha Gautama, der levede i Nordindien i det sjette århundrede f.v.t. Dette frembyder naturligvis et problem. Værre er dog problemet med at fastslå hvornår og hvordan „de kanoniske tekster“ blev til.

4. Hvordan blev Buddhas autentiske lære bevaret i begyndelsen?

⁴ Den buddhistiske tradition fortæller at 500 munke samledes kort efter Gautamas død for at afgøre hvad der var Mesterens autentiske lære. Buddhistiske lærde og historikere er stærkt uenige om hvorvidt dette møde overhovedet fandt sted. Det væsentlige som vi bør hæfte os ved, er imidlertid at selv buddhistiske tekster bekræfter at det der blev fastslået som den autentiske lære, ikke blev skrevet ned men lært udenad af disciplene. Der gik lang tid før de hellige tekster blev nedskrevet.

5. Hvornår blev paliteksterne skrevet ned?

⁵ Ifølge srilankanske krøniker fra det fjerde og det sjette århundrede e.v.t. blev den tidligste af disse „kanoniske tekster“ på pali-sproget nedfældet skriftligt under kong Vattagamani Abhaya, der regerede i det første århundrede f.v.t. Andre beretninger om Buddhas liv forelå ikke skriftligt før omkring det første eller måske endda det femte århundrede e.v.t., næsten tusind år efter hans tid.

6. Hvilken kritik rettes der mod „de kanoniske tekster“? (Jævnfør Andet Timoteusbrev 3:16, 17.)

⁶ Opslagsværket Abingdon Dictionary of Living Religions siger i denne forbindelse: „’Biografierne’ er både af sen oprindelse og fyldt med legendarisk og mytisk stof, og de ældste kanoniske tekster er fremkommet ved en langvarig mundtlig overleveringsproces hvorunder der øjensynlig er foretaget visse revisioner og mange tilføjelser.“ En forsker har endog „hævdet at ikke et eneste ord af den nedskrevne lære med ubetinget sikkerhed kan tilskrives Gautama selv“. Er en sådan kritik berettiget?

Buddhas undfangelse og fødsel

7. Hvordan blev Buddha undfanget, ifølge buddhistiske tekster?

⁷ Læg mærke til følgende uddrag af Jātaka, som er en del af palikanon, og af Buddhacarita, en buddhabiografi på sanskrit fra det andet århundrede e.v.t. Vi læser først hvordan Buddhas moder, dronning Mahā Māyā, undfangede ham i en drøm.

„De fire verdensvogtere løftede hende op sammen med sengen og førte hende til Himālaya. . . . Derefter kom deres hustruer og førte dronningen til Anotatta-søen, hvor de badede hende for at fjerne menneskeligt snavs. . . . Ikke langt derfra ligger Sølvbjerget, hvor der er et palads af guld. Her redte de en himmelsk seng med hovedgærdet vendt mod øst og lagde hende på den. Ikke langt derfra ligger et Guldbjerg. Bodhisattva [den fremtidige Buddha], der var blevet til en pragtfuld hvid elefant, gik omkring her. Han steg ned derfra og besteg Sølvbjerget. . . . Han gik tre gange højre om sin moders seng, og idet han stødte mod hendes højre side, syntes han at indgå i hendes moderskød. På denne måde blev han undfanget på fuldmånedagen i āsālha-måneden.“

8. Hvad blev forudsagt om Buddhas fremtid?

⁸ Da dronningen fortalte kongen sin drøm, kaldte han 64 fremtrædende hindupræster til sig, bespiste dem, gav dem klæder og bad dem om at udlægge drømmen. De svarede:

„Vær ikke ængstelig, store konge . . . Du vil få en søn. Hvis han lever en familiefaders liv, vil han blive en verdenshersker; forlader han hjemmet og trækker sig tilbage fra verden, vil han blive en Buddha, en der fordriver forblindelsen i denne verden.“

9. Hvilke usædvanlige begivenheder siges at være indtruffet efter forudsigelsen af Buddhas fremtid?

⁹ Derefter skete der efter sigende 32 mirakler:

„Alle de ti tusind verdener rystede, bævede og skælvede. . . . Ilden gik ud i alle helveder; . . . sygdomme ophørte blandt menneskene; . . . alle musikinstrumenter lod deres musik lyde uden at der blev spillet på dem; . . . i det vældige hav blev vandet ferskt; . . . samtlige ti tusind verdener blev til en samling blomsterkranse af uovertruffen skønhed.“

10. Hvordan er Buddhas fødsel beskrevet i de hellige tekster?

¹⁰ Så fulgte Buddhas usædvanlige fødsel i en lystskov af sālatræer kaldet Lumbinilunden. Da dronningen ville gribe fat i en gren på det højeste sālatræ i lunden, bøjede træet sig ned så hun kunne nå den. Idet hun holdt fast ved grenen fødte hun stående.

„Han udgik af sin moders skød som en prædikant der stiger ned fra prædikestolen, eller som en mand der kommer ned ad en trappe; han strakte begge hænder og begge fødder frem, og de var ubesmittede af nogen urenhed fra hans moders skød. . . .“

„Så snart [den fremtidige Buddha] er født, planter han begge fødder solidt på jorden, går syv skridt mod nord, med en hvid baldakin båret over sit hoved, og besigtiger hvert verdenshjørne idet han udbryder med en uforlignelig røst: I hele verden er jeg den første, bedste og øverste; dette er min sidste fødsel; jeg skal aldrig fødes igen.“

11. Hvilken slutning er nogle forskere kommet til angående de hellige teksters beretninger om Buddhas liv?

¹¹ Der findes lige så vidtløftige beretninger om hans barndom, hans møde med unge beundrerinder, hans vandringer og næsten enhver anden begivenhed i hans liv. Det er ikke overraskende at de fleste forskere afviser alle disse beretninger som sagn og myter. En forsker ved British Museum mener ligefrem at „den omfattende mængde sagn og mirakler“ har gjort det umuligt at „rekonstruere Buddhas historiske liv“.

12, 13. (a) Hvordan lyder den traditionelle beretning om Buddhas liv? (b) Hvilke oplysninger foreligger der om tidspunktet for Buddhas fødsel? (Jævnfør Lukas 1:1-4.)

¹² Trods myterne findes der dog en traditionel beretning om Buddhas liv som har fået stor udbredelse. I en buddhistisk lærebog, A Manual of Buddhism, som er udgivet i Sri Lankas hovedstad, Colombo, finder vi følgende forenklede beretning:

„På fuldmånedagen i maj i år 623 f.Kr. fødtes i Nepalområdet en indisk Sakya-prins ved navn Siddhattha Gotama.a Hans fader var kong Suddhodana, og hans moder dronning Mahā Māyā. Hun døde få dage efter barnets fødsel, og Mahā Pajāpati Gotamī blev hans fostermoder.

Som sekstenårig blev han gift med sin kusine, den smukke prinsesse Yasodharā.

I næsten tretten år efter indgåelsen af sit lykkelige ægteskab levede han et liv i luksus, lykkeligt uvidende om de omskifteligheder der kendetegnede livet uden for paladsets porte.

Med tiden gik sandheden op for ham. I hans 29. år, som blev vendepunktet i hans livsløb, blev hans søn Rāhula født. Han betragtede sit afkom som en hæmsko, for han indså at alle uden undtagelse var underlagt fødsel, sygdom og død. Idet han nu fattede at sorgen rammer alle, besluttede han at finde et universalmiddel mod denne menneskehedens almindelige sygdom.

Idet han forsagede de kongelige glæder drog han en nat bort fra sit hjem . . . klippede sit hår, iførte sig asketens simple klædning, og vandrede omkring for at søge sandheden.“

¹³ Disse kortfattede biografiske oplysninger afviger stærkt fra de fantastiske fortællinger der findes i „de kanoniske tekster“. Og bortset fra fødselsåret er de almindeligt anerkendte.

Oplysningen — hvordan han fandt den

14. Hvad blev vendepunktet i Gautamas liv?

¹⁴ Hvordan indtraf det nævnte ’vendepunkt i hans livsløb’? Det skete da han for første gang i sit liv så en syg mand, en olding og en død. Disse erfaringer fik ham til bekymret at grunde over livets mening — hvorfor menneskene blev født, når de blot skulle lide, ældes og dø. Det siges at han da så en hellig mand, en der havde forsaget verden for at søge sandheden. Dette fik ham til at opgive familie, ejendom og fyrstenavn og tilbringe de næste seks år med at søge svaret hos hinduiske lærere og guruer, men uden resultat. Beretningerne fortæller at han søgte gennem meditation, faste, yoga og den yderste selvfornægtelse, uden dog at finde åndelig fred eller oplysning.

15. Hvordan fandt Gautama omsider den „oplysning“ han søgte?

¹⁵ Omsider nåede han til det resultat at hans selvplageri var lige så nytteløst som det liv i nydelse han før havde levet. Han valgte nu det han kaldte Middelvejen, og forkastede de yderligheder han før var gået til. Da han mente at svaret skulle søges i hans egen bevidsthed, satte han sig til at meditere under et indisk figentræ. Idet han modstod djævelen Maras angreb og fristelser fortsatte han med at meditere i fire uger (nogle siger syv uger) indtil han efter sigende erhvervede alvidenhed og nåede frem til oplysningen.

16. (a) Hvad blev Gautama? (b) Hvilke forskellige opfattelser er der af Buddha?

¹⁶ Ved denne proces blev han ifølge buddhistisk terminologi Buddha — den Vakte eller den Oplyste. Han havde nået det endelige mål, nirvana, en tilstand af fuldkommen fred og oplysning, uden lidelse og begær. Han er også blevet kendt som Sakyamuni (den vise af Sakyastammen), og han omtalte ofte sig selv som Tathāgata (en der således kom [for at undervise]). Forskellige buddhistiske sekter opfatter ham dog forskelligt. Nogle betragter ham blot som et menneske der for sit eget vedkommende fandt vejen til oplysning og lærte sine disciple den. Andre betragter ham som den sidste i en række af buddhaer der er kommet til verden for at forkynde eller genoplive dharma (pali: dhamma), det vil sige Buddhas lære eller vej. Andre igen betragter ham som en bodhisattva, en der selv var blevet oplyst men som ventede med at indgå i nirvana for at kunne hjælpe andre i deres søgen efter oplysning. Men hvordan man end betragter ham, er denne begivenhed, Oplysningen, af central betydning for alle buddhistiske retninger.

Oplysningen — hvori består den?

17. (a) Hvor og for hvem holdt Buddha sin første prædiken? (b) Forklar kort De Fire Ædle Sandheder.

¹⁷ Efter at have fundet oplysningen, og efter at have overvundet en vis tøven, begyndte Buddha at forkynde sin nyfundne sandhed, sin dharma, for andre. Hans første og sandsynligvis vigtigste prædiken blev holdt for fem bhikkuer — disciple eller munke — i en dyrepark i Benares. Deri fremholdt han at man for at blive frelst må undgå både et liv i sansenydelse og et liv i askese og følge Middelvejen. Man må derfor forstå og følge De Fire Ædle Sandheder (se rammen på modsatte side), der kort kan sammenfattes således:

1) Al tilværelse er lidelse.

2) Lidelse opstår af begær.

3) Når begæret hører op, ophører lidelsen.

4) Begæret bringes til ophør ved at man følger Den Ottedelte Vej, som går ud på at man får kontrol over tro, tanke og adfærd.

18. Hvad sagde Buddha om kilden til den oplysning han var kommet i besiddelse af? (Jævnfør Job 28:20, 21, 28; Salme 111:10.)

¹⁸ Denne prædiken om Middelvejen og De Fire Ædle Sandheder indeholder essensen af Oplysningen og betragtes som en sammenfatning af hele Buddhas lære. (Se i modsætning hertil Mattæus 6:25-34; Første Timoteusbrev 6:17-19; Jakob 4:1-3; Første Johannesbrev 2:15-17.) Gautama gjorde ikke krav på guddommelig inspiration men gav udtryk for at prædikenen var hans egne ord — „den middelvej, som Tathāgata har fundet“. Det siges at han på sit dødsleje sagde til sine disciple: „Søg alene frelse i sandheden. Vent ikke hjælp hos nogen ud over jer selv.“ Ifølge Buddha kommer oplysningen altså ikke fra Gud, men gennem en personlig bestræbelse for at nå frem til en ret tankegang og en ret levevis.

19. Hvorfor blev Buddhas budskab hilst velkomment på den tid?

¹⁹ Det er ikke svært at se hvorfor denne lære blev hilst velkommen i datidens indiske samfund. Den fordømte på den ene side brahmanernes, den hinduiske præstekastes, begær og korruption, og på den anden side jainernes og andre mysteriekulters strenge askese. Den tog også afstand fra ritualerne og offerhandlingerne, myriaderne af guder og gudinder, og det byrdefulde kastevæsen der trælbandt folk og dominerede hver eneste side af deres tilværelse. Kort sagt lovede buddhismen frigørelse til enhver som var villig til at følge Buddhas vej.

[Ramme på side 139]

Buddhas Fire Ædle Sandheder

Buddha fremstillede sin grundlæggende lære i det der kaldes De Fire Ædle Sandheder. Vi citerer her fra Dhammacakka-pavattana-sutta (Grundlaget for retfærdighedens rige), oversat til dansk af Frede Møller-Kristensen:

▪ „Og dette er den ædle sandhed om lidelsen: at fødes er lidelse, at ældes er lidelse, sygdom er lidelse, døden er lidelse, det er lidelse at forenes med det, der er én ukært, det er lidelse at skilles fra det, der er én kært, det er lidelse ikke at få, hvad man ønsker . . .

▪ Og dette er den ædle sandhed om lidelsens oprindelse: det er det begær, der fremkalder genfødelse, som ledsages af lyst og attrå, som finder sin tilfredsstillelse snart her snart der, nemlig begær efter sansenydelser, begær efter eksistens, begær efter magt.

▪ Og dette er den ædle sandhed om lidelsens ophør: den består i helt at standse dette begær, opgive det, skyde det fra sig, frigøre sig for det, og gøre sig uafhængigt af det.

▪ Og dette er den ædle sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør: det er den ædle ottedelte vej, nemlig ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke og ret selvfordybelse!“

[Illustration på side 133]

På dette stenrelief, Mayas drøm, fra Gandhara i Pakistan, er den fremtidige Buddha fremstillet som en gloriekronet hvid elefant der indtræder i dronning Mayas højre side for at besvangre hende