-
En særlig kampagne i Bulgarien giver gode resultaterVagttårnet – 2010 | 15. september
-
-
Med så stor tilslutning ville det være muligt at sende disse frivillige til tre forskellige byer i Bulgarien: Kazanlak, Sandanski og Silistra. Kredstilsynsmændene i Bulgarien opfordrede lokale pionerer og forkyndere til at støtte kampagnen. Det endte med at 382 forkyndere nidkært gennemgik distrikter der sjældent havde været besøgt med den gode nyhed.
Inden kampagnen blev brødre fra de nærliggende menigheder sendt ud for at finde logi. De lejede nogle lejligheder og reserverede billige hoteller. Disse lokale brødre arbejdede utrætteligt for at hjælpe de ankomne med at finde sig til rette og sørge for det de havde brug for. I alle tre byer var der lejet steder hvor man kunne holde møder. Det var blevet besluttet at de besøgende brødre skulle lede møderne. Det var betagende at se at selv i områder hvor der ikke boede et eneste Jehovas vidne, samledes 50 forkyndere for at lovprise Jehova.
De der kom fra andre lande, lagde en enestående nidkærhed for dagen. I sommermånederne kan temperaturen i Bulgarien nå op på over 40 grader. Intet kunne dog standse disse flittige brødre og søstre. I Silistra, en by med 50.000 indbyggere beliggende ved Donaufloden, blev der aflagt et grundigt vidnesbyrd inden for de første tre uger. Derfor fortsatte brødrene med at forkynde i omliggende landsbyer så langt som til Tutrakan, der ligger 55 kilometer vest for Silistra. De begyndte som regel i tjenesten klokken halv ti, og efter middagspausen fortsatte de ofte til klokken syv om aftenen eller længere. De ivrige frivillige i Kazanlak og Sandanski nåede også at forkynde i nærliggende større og mindre byer.
Hvad blev opnået?
I disse syv uger blev der aflagt et vældigt vidnesbyrd. Som på apostlenes tid kunne indbyggerne i disse byer sige: ’I har fyldt vores by med jeres lære.’ (Apg. 5:28) Forkynderne spredte næsten 50.000 blade og påbegyndte 482 bibelstudier. Det vakte stor glæde da der den 1. september 2009 blev dannet en menighed i Silistra, og der er nu grupper i Kazanlak og i Sandanski. Det er dejligt at se enkeltpersoner som første gang hørte om den gode nyhed under kampagnen, gøre gode åndelige fremskridt.
-
-
En særlig kampagne i Bulgarien giver gode resultaterVagttårnet – 2010 | 15. september
-
-
I Kazanlak var en bulgarsk broder ved navn Orlin, som var kommet fra Italien for at være med i kampagnen, på vej tilbage til sit logi efter tjenesten. På vejen forkyndte Orlin for to unge mænd der sad på en bænk i en park. Han gav dem Hvad er det Bibelen virkelig lærer? og aftalte at komme igen næste dag. Ved det besøg begyndte Orlin at studere med Svetomir, og studiet fortsatte allerede den følgende dag. På ni dage studerede Orlin med Svetomir otte gange. Svetomir sagde til ham: „To dage før jeg mødte dig, havde jeg bedt til Gud om hjælp til at lære ham at kende. Og jeg lovede at hvis han ville hjælpe mig, ville jeg vie mit liv til ham.“ Efter at Orlin tog tilbage til Italien, fortsatte de lokale brødre med at studere med Svetomir, og han er ved at gøre sandheden til sin livsvej.
-