Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En særlig kampagne i Bulgarien giver gode resultater
    Vagttårnet – 2010 | 15. september
    • Med så stor tilslutning ville det være muligt at sende disse frivillige til tre forskellige byer i Bulgarien: Kazanlak, Sandanski og Silistra. Kredstilsynsmændene i Bulgarien opfordrede lokale pionerer og forkyndere til at støtte kampagnen. Det endte med at 382 forkyndere nidkært gennemgik distrikter der sjældent havde været besøgt med den gode nyhed.

      Inden kampagnen blev brødre fra de nærliggende menigheder sendt ud for at finde logi. De lejede nogle lejligheder og reserverede billige hoteller. Disse lokale brødre arbejdede utrætteligt for at hjælpe de ankomne med at finde sig til rette og sørge for det de havde brug for. I alle tre byer var der lejet steder hvor man kunne holde møder. Det var blevet besluttet at de besøgende brødre skulle lede møderne. Det var betagende at se at selv i områder hvor der ikke boede et eneste Jehovas vidne, samledes 50 forkyndere for at lovprise Jehova.

      De der kom fra andre lande, lagde en enestående nidkærhed for dagen. I sommermånederne kan temperaturen i Bulgarien nå op på over 40 grader. Intet kunne dog standse disse flittige brødre og søstre. I Silistra, en by med 50.000 indbyggere beliggende ved Donaufloden, blev der aflagt et grundigt vidnesbyrd inden for de første tre uger. Derfor fortsatte brødrene med at forkynde i omliggende landsbyer så langt som til Tutrakan, der ligger 55 kilometer vest for Silistra. De begyndte som regel i tjenesten klokken halv ti, og efter middagspausen fortsatte de ofte til klokken syv om aftenen eller længere. De ivrige frivillige i Kazanlak og Sandanski nåede også at forkynde i nærliggende større og mindre byer.

      Hvad blev opnået?

      I disse syv uger blev der aflagt et vældigt vidnesbyrd. Som på apostlenes tid kunne indbyggerne i disse byer sige: ’I har fyldt vores by med jeres lære.’ (Apg. 5:28) Forkynderne spredte næsten 50.000 blade og påbegyndte 482 bibelstudier. Det vakte stor glæde da der den 1. september 2009 blev dannet en menighed i Silistra, og der er nu grupper i Kazanlak og i Sandanski. Det er dejligt at se enkeltpersoner som første gang hørte om den gode nyhed under kampagnen, gøre gode åndelige fremskridt.

      I den første uge af kampagnen forkyndte en bulgarsktalende specialpionersøster fra Spanien for Karina, en kvinde i Silistra som solgte aviser på gaden. Karina viste interesse og kom til et møde. Hun tog med glæde imod et bibelstudium. Hendes mand er ateist, så hun spurgte om bibelstudiet kunne holdes i en park. Hendes to døtre var med til studiet. Den ældste, Daniela, viste særlig stor værdsættelse af sandheden fra Bibelen. På en uge læste hun Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, og da hun forstod at det er forkert at bruge billeder i tilbedelsen af Gud, holdt hun straks op med det. Så begyndte hun at fortælle sine venner om sandheden. Kun tre uger efter at hun havde været med til møde for første gang, sagde hun til den søster der studerede med hende: „Jeg føler mig som en af jer. Hvad skal jeg gøre for at kunne begynde i forkyndelsen?“ Daniela fortsætter med at gøre gode fremskridt sammen med sin mor og lillesøster.

  • En særlig kampagne i Bulgarien giver gode resultater
    Vagttårnet – 2010 | 15. september
    • Carina er en enlig pionersøster fra Spanien som var med i kampagnen i Silistra. Efter kampagnen sagde hun sit arbejde op og flyttede til Bulgarien for at støtte den nye menighed i denne by. Hun havde sparet penge nok sammen til at kunne blive i Bulgarien i et år. Carina siger om sin beslutning: „Jeg er så glad for at Jehova lader mig tjene her i Bulgarien, og jeg håber jeg får mulighed for at blive her i lang tid. Jeg har allerede fem bibelstudier, og tre af dem jeg studerer med, overværer møderne.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del