Et voksende problem

Fra mange lande rapporteres der om en stigning i antallet af spiseforstyrrelser, og nogle kalder endog forholdene for epidemiske. I en artikel med titlen: „Spiseforstyrrelser — hvad vil der ske i 1990’erne?“ forklarer forskere at antallet af tilfælde er „steget drastisk siden 1970 og i dag er almindeligt forekommende i den lægelige praksis“. Hvert år dør der ifølge statistikkerne 150.000 som følge af komplikationer i forbindelse med anorexia nervosa og bulimi.

Ann blev imidlertid fuldstændig helbredt. Hun var heldig. Hele 21 procent af dem der udvikler anorexia nervosa dør af sygdommen. Det er heller ikke ualmindeligt at bulimipatienter får selvmordstanker, og flere læger siger at hver tredje af disse patienter har forsøgt at tage deres eget liv.

Sådanne spiseforstyrrelser forekommer inden for alle aldersgrupper, blandt mennesker med vidt forskellig etnisk eller racemæssig baggrund, samt inden for alle sociale lag. Sygdommen findes i mange industrilande. I Japan har man efter sigende oplevet en „drastisk“ stigning i tilfældene siden 1981. Sverige, England, Hongkong, Sydafrika, Australien og Canada har alle oplevet en stigning i antallet af tilfælde.

Men hvorfor er spiseforstyrrelser, der har været kendt i århundreder, blevet en epidemi i det 20. århundrede?

„Slankhedens tempel“

Efter 40 års forskning siger dr. Hilde Bruch: „Jeg er tilbøjelig til at mene at det skyldes at modeverdenen lægger utrolig stor vægt på at man skal være slank. . . . Blade og film udsender det samme budskab, men fjernsynet er nok den største faktor. Dag ud og dag ind agiteres der for at man kun kan blive elsket og respekteret hvis man er slank.“

Før år 1900 var det hovedsagelig de rige der klædte sig i modetøj. Men efter Første Verdenskrig (1914-18) skabte fremkomsten af varehuse, dameblade og modefotos en øget interesse for mode blandt kvinder i al almindelighed. Smarte nye tøjmodeller blev masseproduceret i standardstørrelser. For at kunne bruge dette tøj måtte kvinden imidlertid have den „rigtige“ figur. Dette resulterede i at de kvinder der på grund af deres kropsbygning ikke kunne passe det smarte tøj blev frustrerede og forlegne.

I 1918 udkom den første amerikanske slankebog, der blev en bestseller, og i den blev vægten direkte forbundet med personens selvagtelse. Hvis kvinder var overvægtige blev det betragtet som en karakterbrist, noget som virkede socialt hæmmende. I sin bog Fasting Girls forklarer Joan Brumberg hvad dette har medført: „I 1920’erne blev udseendet tillagt større vægt end personligheden, og kvindens ’pryd’ blev hendes seksuelle tiltrækning frem for hendes åndelige kvaliteter. . . . Mange fik den opfattelse at et menneskes selvfølelse kunne læses af kroppens størrelse og form.“

På den måde blev mange besat af slankekure og ydre skønhed. I dag anslås det at 50 procent af kvinderne i De Forenede Stater konstant er på slankekur, i de fleste tilfælde for udseendets skyld! Tidsskriftet Glamour har i en meningsmåling stillet 33.000 kvinder spørgsmålet: „Hvad ville gøre dig mest lykkelig?“ Toogfyrre procent svarede: „At jeg tabte mig.“ Det var næsten dobbelt så mange som til noget andet svar i meningsmålingen, som for eksempel: „Succes på arbejdet.“

Her i 1990’erne er det at være tynd et symbol på styrke, succes og tiltrækningskraft. „I betragtning af vores konstante og overdrevne kollektive tilbedelse i slankhedens tempel bør det ikke undre at så mange af vore dages unge kvinder gør slankekure til en trosartikel,“ siger Joan Brumberg. Hvad har dette resulteret i? En epidemi af spiseforstyrrelser.

Bulimi karakteriseres af gentagne tilfælde af grovæderi, hvilket vil sige at man helt uhæmmet spiser store mængder mad i løbet af kort tid. Bagefter forsøger bulimipatienterne at slippe af med kalorierne ved hjælp af selvfremkaldte opkastninger, afføringsmidler, vanddrivende midler eller ved at dyrke overdreven motion. Bulimipatienten tænker hele tiden på sit udseende og sin vægt.

Bulimi

Uregelmæssig menstruation, svage muskler, kramper, udtørring, svimmelhed, nedbrydning af tandemaljen samt huller i tænderne, træthed, fordøjelsesproblemer og øget kuldefølsomhed; desuden uregelmæssig hjerterytme (som kan føre til et pludseligt hjertetilfælde), rifter og blødninger i spiserøret, og mavesmerter.