Før den sorte mand ankom, levede en anden gren af menneskeslægten i Dragebjergenes skygge. Man ved ikke hvor længe de såkaldte buskmænd var de eneste indbyggere i området. Man ved heller ikke med bestemthed hvor de kom fra.a De havde en lysere, gullig, rynket hud og var små af bygning.

Buskmændenes livsform var mærkværdig i den hvide mands øjne. De var dygtige jægere men jagede kun for at skaffe sig føden, aldrig for sportens skyld. De havde et indgående kendskab til planter og var påpasselige med ikke at forstyrre naturens balance. Nogle var fremragende digtere, andre var billedkunstnere. De boede i bjerghuler og dekorerede væggene i deres hjem med hulemalerier, der siden hen er blevet berømte. Endnu i dag kan de der besøger Drakensberg glæde sig over disse smukke kunstværker. Det er stadig en gåde hvordan buskmændene fremstillede deres holdbare farver.

Da de første hvide fra omkring 1837 begyndte at bosætte sig i området, måtte de forskellige interesser uundgåeligt kollidere. Buskmændene holdt ikke kvæg, men betragtede alle dyr, både kvæg og vildt, som noget der skulle være til alle menneskers rådighed. Til gengæld anerkendte de at nogle kunne have retten til at jage på bestemte områder. At fremmede gik på jagt på deres område var således det samme som en krigserklæring. De hvide jagede for sportens skyld og dræbte derved det vildt buskmændene levede af. Buskmændene gjorde gengæld ved at stjæle den hvide mands kvæg. Den hvide mand svarede igen ved at jage og udrydde buskmændene, der blev betragtet som en laverestående race som ikke var bevaringsværdig. De små mennesker blev også angrebet af sorte stammer. Følgelig blev buskmændene udryddet i dette område.