Lad os tage Berthe som eksempel. Hun er enke og bor i Cameroun. Fra sin lille miando-bod på markedet sælger hun små maniok-snackstænger. „Der skal normalt være 20 miando-stænger i hvert bundt,“ siger hun. „Det er kutyme at sælgerne kun kommer 17 eller 18 i de fleste bundter, men jeg vil ikke tjene på at snyde andre.“

Går det godt med Berthes forretning? Ikke altid. „Ofte går der en hel dag hvor jeg ikke sælger noget,“ siger hun. „Men når jeg beder dem der sælger mad, om noget at spise og siger at jeg ingenting har solgt, giver de mig en portion fordi de ved at jeg vil betale så snart jeg har pengene. Det er et spørgsmål om tillid — en tillid der er blevet opbygget gennem tiden.“

[Ramme/​illustration på side 9]

EN NØJAGTIG VÆGT

Moïses bod er kendt af mange på det marked i Douala, Cameroun, hvor han sælger fisk. „Jeg har kaldt min lille forretning Vægten,“ siger han, „fordi min vægt er blandt de få på hele markedet der ikke er blevet pillet ved. Jeg ved at folk tjekker mig regelmæssigt. Hvis de beder om et kilo fisk, giver jeg dem et kilo. De finder altid ud af også at få posen med fisk vejet et andet sted, og her ser det ud som om de har fået mere end et kilo! Så ved de at jeg ikke har prøvet at snyde dem. Der er mange der siger: ’Vi handler hos dig fordi du er ærlig.’“