20. Hvilket eksempel viser at religionen er dybt involveret i uhæderlige forretningsmetoder?

²⁰ Som forudsagt af den herlige engel, har religionen været dybt involveret i sådanne uhæderlige forretningsmetoder. Tag for eksempel Vatikanets rolle i forbindelse med den italienske Banco Ambrosianos krak i 1982. Sagen er siden trukket i langdrag. Det store spørgsmål er stadig hvor pengene er blevet af. I februar 1987 udstedte byretten i Milano arrestordrer mod tre af Vatikanets gejstlige, deriblandt en amerikansk ærkebiskop, som blev tiltalt for meddelagtighed i svigagtig fallit, men Vatikanet nægtede at udlevere dem til retsforfølgelse. I juli 1987 blev arrestordrerne trods voldsomme protester annulleret af Italiens øverste appelret på grundlag af en gammel traktat mellem Vatikanet og Italiens regering.

I modsætning til dette har den babyloniske religion ofte usmagelige forbindelser til forretningsverdenen. For eksempel meddelte avisen Albany Times Union i 1987 at den økonomiske administrator af det katolske ærkebispedømme Miami i Florida havde indrømmet at kirken ejede aktier i firmaer der fremstiller kernevåben, cigaretter og spillefilm som er uegnede for børn.

[Ramme på side 264]

„Jordens rejsende købmænd er blevet rige“

„Mellem 1929 og udbruddet af den anden verdenskrig anbragte [Bernadino] Nogara [Vatikanets økonomiske administrator] Vatikan-kapital og Vatikan-folk inden for forskellige områder af italiensk økonomi — især inden for elkraft, telekommunikation, kredit- og bankvæsen, små jernbaneselskaber, og produktionen af landbrugsredskaber, cement og kunstige tekstilfibre. Mange af disse investeringer gav et godt udbytte.

Nogara gjorde det af med en række firmaer, deriblandt La Società Italiana della Viscosa, La Supertessile, La Società Meridionale Industrie Tessili og La Cisaraion. Han slog dem sammen til én virksomhed, som han kaldte CISA-Viscosa og stillede under ledelse af baron Francesco Maria Oddasso, en af Vatikanets mest betroede lægfolk, hvorefter det lykkedes ham at få den nye virksomhed absorberet af Italiens største tekstilfabrik, SNIA-Viscosa. Vatikanets interesser i SNIA-Viscosa blev større og større, og med tiden overtog Vatikanet kontrollen — derom vidner den omstændighed at baron Oddasso senere blev vicedirektør.

På denne måde trængte Nogara ind i tekstilindustrien. Han trængte ind i andre industrier på andre måder, for han havde mange kort i ærmet. Denne uselviske mand ... bidrog sandsynligvis mere til at bringe liv i italiensk økonomi end nogen anden forretningsmand i Italiens historie ... Det lykkedes aldrig Benito Mussolini at opbygge det imperium han drømte om, men han gjorde det muligt for Vatikanet og Bernadino Nogara at opbygge et herredømme af en anden art.“ — The Vatican Empire af Nino Lo Bello, side 71-73.

Dette er blot ét eksempel på det nære samarbejde mellem jordens købmænd og Babylon den Store. Det er intet under at disse købmænd vil sørge når deres forretningspartner ikke findes mere!