Jesus og hans disciple tager nu af sted til landsbyerne ved Cæsarea Filippi i den nordligste del af Palæstina. Der er cirka 50 kilometer, og vejen går opad. Cæsarea Filippi er smukt beliggende, omkring 350 meter over havets overflade. Rejsen tager sikkert et par dage.

Et syn af Kristi kommende herlighed

JESUS er kommet ind i Cæsarea Filippis område og giver sig nu til at undervise en folkemængde, deriblandt også hans apostle. Her fremsætter han denne forbløffende udtalelse: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige.“

’Hvad mon Jesus mener med det?’ har disciplene sikkert tænkt. Omkring en uge senere tager Jesus tre af dem — Peter, Jakob og Johannes — med sig op på et højt bjerg. Det er sandsynligvis om natten, for disciplene er søvnige. Mens Jesus beder, bliver han forvandlet for øjnene af dem! Hans ansigt begynder at skinne som solen og hans klædning bliver blændende som lyset.

Da kommer to skikkelser til syne, „Moses og Elias“, og de begynder at tale med Jesus ’om hans bortgang, som han skal fuldføre i Jerusalem’. Med ordet „bortgang“ hentydes der uden tvivl til Jesu død og opstandelse. At de taler om dette, viser at Jesus ikke skulle forsøge at undgå sin vanærende død, sådan som Peter havde ønsket.

Disciplene er nu helt vågne og betragter med forundring hvad der sker. Det er kun et syn, men det forekommer så virkeligt at Peter lever fuldstændigt med i hvad der sker, og siger: „Herre, det er godt at vi er her. Hvis du ønsker det, vil jeg rejse tre telte her, et til dig og et til Moses og et til Elias.“

Mens Peter taler, bliver de indhyllet i en lysende sky, og ud fra skyen siger en stemme: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ Da disciplene hører stemmen, falder de på deres ansigter. Men Jesus siger: „Rejs jer og vær ikke bange.“ De rejser sig — men ser ingen andre end Jesus.

Mens de næste dag er på vej ned ad bjerget, befaler Jesus dem: „Fortæl ingen om synet førend Menneskesønnen er blevet oprejst fra de døde.“ Det at Elias viste sig i synet har imidlertid affødt et spørgsmål hos disciplene. „Hvordan kan det nu være,“ spørger de, „at de skriftlærde siger at Elias nødvendigvis først må komme?“

„Jeg siger jer . . . at Elias allerede er kommet, men de kendte ham ikke,“ svarer Jesus. Han taler i virkeligheden om Johannes Døber, som havde en opgave der lignede Elias’. Han skulle berede vejen for Kristus på samme måde som Elias havde gjort det for Elisa.

Dette syn er i høj grad styrkende, både for Jesus og for disciplene! Det er som en forsmag på Kristi kommende herlighed i Riget. Disciplene havde faktisk set „Menneskesønnen komme i sit rige“, sådan som Jesus en uge tidligere havde lovet det. Efter Jesu død skrev Peter at de havde været ’øjenvidner til Kristi storhed mens de var sammen med ham på det hellige bjerg’.

Farisæerne havde afkrævet Jesus et tegn som bevis for at han var den udvalgte konge hvis komme Skrifterne havde omtalt. Men sådan et tegn fik de ikke. Til gengæld fik Jesu nærmeste disciple lov til at se hans forvandling som en bekræftelse af profetierne om Riget. Som Peter senere skrev: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet.“ Mattæus 16:13, 28–17:13; Markus 9:1-13; Lukas 9:27-37; 2 Peter 1:16-19.

En dæmonbesat dreng helbredes

MENS Jesus, Peter, Jakob og Johannes har været borte, sandsynligvis på en af udløberne af Hermons Bjerg, er de andre disciple kommet i vanskeligheder. Da Jesus kommer tilbage ser han en folkemængde omkring hans disciple, og de skriftlærde diskuterer med dem. Da de mange mennesker får øje på Jesus, bliver de overraskede og løber hen mod ham for at hilse ham velkommen. „Hvad diskuterer I med dem?“ spørger han.

En mand skiller sig ud fra mængden og knæler ned for Jesus: „Lærer, jeg tog min søn med til dig fordi han har en stum ånd; og hvor den end griber ham, river den ham omkuld, og han fråder og skærer tænder og bliver kraftesløs. Og jeg sagde til dine disciple at de skulle uddrive den, men de magtede det ikke.“

De skriftlærde prøver åbenbart at udnytte situationen nu da det ikke er lykkedes disciplene at helbrede drengen, og latterliggør måske disciplenes forsøg. Netop da kommer Jesus. „Åh, du generation uden tro,“ udbryder han. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud?“

Tilsyneladende er Jesu ord henvendt til alle de tilstedeværende, men der er ingen tvivl om at udtalelsen særlig tager sigte på de skriftlærde, som har skabt problemer for hans disciple. Jesus vender derefter opmærksomheden mod drengen og siger: „Kom hen til mig med ham.“ Men da drengen nærmer sig Jesus, slår dæmonen ham til jorden og giver ham et voldsomt krampeanfald, så han ruller rundt med fråde om munden.

„Hvor længe har dette stået på med ham?“ spørger Jesus.

„Fra han var lille,“ svarer faderen. „Og mange gange har [dæmonen] kastet ham både i ild og i vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så hav medfølelse med os og hjælp os.“

Faderen har måske i årevis søgt efter nogen der kunne hjælpe hans søn. Og nu hvor også Jesu disciple har givet op, er han dybt nedslået. Jesus svarer imidlertid på mandens fortvivlede anmodning ved opmuntrende at sige: „Dette udtryk: ’Hvis du kan’! Alt er jo muligt for den der har tro.“

„Jeg har tro!“ udbryder faderen straks, og beder: „Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“

Jesus, som nu ser at endnu flere folk strømmer til, taler strengt til dæmonen: „Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: kom ud af ham og gå ikke mere ind i ham.“ Inden dæmonen forlader drengen får den ham igen til at skrige og giver ham et voldsomt krampeanfald. Derefter bliver drengen liggende ubevægelig på jorden, så de fleste begynder at sige: „Han er død!“ Men Jesus tager drengen ved hånden og rejser ham op.

Disciplene har før uddrevet dæmoner, nemlig dengang de blev sendt ud for at forkynde. Efter at de er kommet ind i et hus og er blevet alene med Jesus, spørger de ham derfor: „Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?“

Jesus antyder at det var fordi de manglede tro. Han svarer: „Den slags kan ikke komme ud ved noget andet end ved bøn.“ Det var åbenbart nødvendigt med forberedelse for at kunne uddrive en dæmon så stærk som denne. En stærk tro, sammen med bøn om Guds hjælp til at klare det, var påkrævet.

Jesus siger videre: „Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ Så stærk kan troen blive!

Forhindringer og vanskeligheder der øjensynlig hindrer en i at gøre fremskridt i tjenesten for Jehova, kan virke lige så uoverstigelige og urokkelige som et bogstaveligt bjerg. Men Jesus lærer os at hvis vi opdyrker tro i vort hjerte, og vi vander den og giver den mulighed for at gro, vil denne tro vokse indtil den er fuldvoksen og i stand til at overvinde forhindringer og vanskeligheder der virker som bjerge. Markus 9:14-29; Mattæus 17:19, 20; Lukas 9:37-43.

EFTER at Jesus har helbredt en dæmonbesat dreng et sted i nærheden af Cæsarea Filippi, ønsker han at vende tilbage til Kapernaum. Men han vil gerne være alene med sine disciple på rejsen, så han yderligere kan forberede dem på sin død og det ansvar de vil få bagefter. „Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de vil dræbe ham, men når han er dræbt vil han opstå tre dage senere,“ fortæller Jesus.

Selv om han allerede før har talt om dette, og tre apostle endda har overværet forvandlingen på bjerget hvor hans bortgang jo blev omtalt, forstår disciplene det stadig ikke. Ingen af dem forsøger dog, som Peter tidligere har gjort, at benægte at Jesus vil blive dræbt, men de er bange for at stille ham flere spørgsmål om dette.