Efter denne ordveksling sender Annas Jesus bundet til Kajfas.

Efterhånden er alle de øverste præster, de ældste og de skriftlærde, ja hele Sanhedrinet, begyndt at indfinde sig. Mødestedet er øjensynlig Kajfas’ hjem. Det strider klart imod jødisk lov at holde retssag påskenat. Men dette afholder ikke de religiøse ledere fra at gennemføre deres onde forehavende.

Flere uger forinden — nemlig dengang Jesus oprejste Lazarus — er Sanhedrinet allerede enedes om at dødsdømme Jesus. Og blot to dage tidligere — om onsdagen — har de religiøse ledere lagt råd op om at pågribe ham med list og dræbe ham. Jesus er faktisk dømt på forhånd, før hans sag kommer for!

Nu forsøger man at finde vidner med falske beskyldninger så der kan føres sag mod Jesus. Men ingen af vidnernes udsagn stemmer overens. Til sidst står to frem og siger: „Vi har hørt ham sige: ’Jeg vil nedrive dette tempel der er gjort med hænder, og på tre dage vil jeg bygge et andet der ikke er gjort med hænder.’“

„Svarer du slet ikke?“ spørger Kajfas. „Hvad er det de vidner imod dig?“ Men Jesus tier. Det er ydmygende for Sanhedrinet at heller ikke de vidner der fremsætter denne falske anklage, kan få deres vidnesbyrd til at stemme overens. Ypperstepræsten skifter derfor taktik.

Kajfas ved at jøderne straks vil blive bragt i oprør hvis nogen påstår at være Guds søn. Ved to tidligere lejligheder har de overilet stemplet Jesus som en gudsbespotter hjemfalden til dødsstraf, fordi de troede at han hævdede at være lig Gud. Udspekuleret spørger Kajfas derfor nu: „Jeg tager dig i ed ved den levende Gud, at du skal sige os om du er Messias, Guds søn!“

Uanset hvad jøderne tror, er Jesus jo Guds søn. Og hvis han tier, vil det blive opfattet som om han benægter at være Messias. Modigt svarer Jesus derfor: „Det er jeg, og I skal se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme med himmelens skyer.“

Derpå sønderriver Kajfas — meget dramatisk — sine klæder og udbryder: „Han har spottet Gud! Hvad brug har vi mere for vidner? Se! Nu har I hørt gudsbespottelsen. Hvad mener I?“

„Han er skyldig til døden,“ svarer Sanhedrinet. Derefter gør de nar af ham og håner ham. De spytter ham i ansigtet og slår ham. Andre tildækker hans ansigt, slår ham med knytnæver og siger spydigt: „Profetér for os, Kristus. Hvem var det der slog dig?“ Disse grove, ulovlige overgreb sker under den natlige retssag.

Imens er retssagen mod Jesus i fuld gang, øjensynlig et sted i huset over gårdspladsen. Peter og de andre der venter nedenfor kan uden tvivl se de forskellige vidner komme og gå.