Valerius Gratus, en landshøvding i Judæa, afsatte Annas omkring år 15 e.v.t. Tre andre, deriblandt en af Annas’ sønner, efterfulgte hurtigt hinanden i ypperstepræsteembedet, og cirka år 18 blev Kajfas ypperstepræst. Pontius Pilatus, der blev udnævnt som landshøvding i Judæa i år 26, lod Kajfas fungere som ypperstepræst under hans tiårige embedsperiode. Kajfas var ypperstepræst under hele Jesu tjeneste og hans første disciples forkyndervirksomhed.

Omkring år 36 blev Kajfas imidlertid afsat af Vitellius, den romerske legat i Syrien.