• Lektion 2 — Tiden og Bibelen
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”

    • 20. Hvordan blev måneåret tilpasset solåret, og hvad er „det tilpassede måneår“?

      20 Det tilpassede måneår. Frem til Kristi tid udmålte de fleste folkeslag tiden ved hjælp af måneåret, idet de på forskellig måde tilpassede det for at få det til at falde mere eller mindre sammen med solåret. Det almindelige måneår på tolv månemåneder har 354 dage, idet månederne har 29 eller 30 dage, alt efter hvordan nymånen falder. Måneåret er derfor cirka 111/4 dag kortere end solåret på 3651/4 døgn. Hebræerne benyttede måneåret. I Bibelen forklares det ikke hvordan de tilpassede dette år for at få det til at falde sammen med solåret og årstiderne, men de må have indskudt ekstra måneder når det var nødvendigt. Ordningen med skudmåneder blev senere sat i system i det femte århundrede f.v.t., et system der nu kendes som Metons cyklus. Ifølge denne cyklus skulle skudmånederne tilføjes syv gange i løbet af nitten år, og i den jødiske kalender blev de tilføjet efter den tolvte måned, adar, og blev derfor kaldt ve’adar, „den anden adar“. Da månekalenderen således tilpasses solen, kaldes året der er på tolv eller tretten måneder, det tilpassede måneår.