Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Thailand
    Jehovas Vidners Årbog 1991
    • Selv om broder Babinski kun kom til at tale med fyrstens privatsekretær og efterlod noget bibelsk læsestof til fyrsten, blev der givet tilladelse til at forkynde, og i december 1958 kom de fire første missionærer endelig til Cambodja og frydede sig over at begynde deres vidnegerning i Phnom Penh.

      Mange i den store kinesiske befolkning i Phnom Penh talte foruden kinesisk også noget engelsk; og en hel del af de vietnamesiske indbyggere talte både fransk og vietnamesisk. Hovedparten af den jævne befolkning talte imidlertid kun cambodjansk. Det er overflødigt at bemærke at sproget var et problem. I begyndelsen blev møderne holdt på engelsk, og der kom en hel del kinesere. Så blev der arrangeret møder på fransk, og der kom nogle vietnamesere. Missionærerne prøvede at lære cambodjansk, og der blev udgivet nogle publikationer på cambodjansk for at man kunne nå den lokale befolkning med Rigets budskab. Men der var en del udskiften blandt missionærerne, og ingen blev der længe nok til virkelig at tale sproget flydende. Nogle cambodjanere studerede og begyndte at komme sammen med missionærerne, og et år var der et højdepunkt på 13 forkyndere som deltog i tjenesten på arbejdsmarken. Men sandheden var åbenbart ikke nået dybt nok ned i deres hjerte, for de fleste af dem gled bort igen.

      På grund af ændringer i regeringens politiske linje var det i begyndelsen af 1965 tydeligt at vesterlændinge ikke længere var velkomne i Cambodja. Visumansøgningen for Panayotis Kokkinidis, der var udgået fra Gilead i 1964, blev afvist. (Han blev derfor sendt til Saigon.) George og Carolyn Crawford, de to sidste missionærer der var tilbage, fik at vide at deres visa ikke ville blive fornyet når de udløb den 27. maj 1965. Interessant nok var der fire år tidligere blevet sendt et officielt brev til missionærerne om at de skulle standse deres offentlige forkyndelse. Men de havde aldrig modtaget dette brev, og sikkerhedspolitiet havde heller ikke fået sin kopi af det.

      Broder og søster Crawford måtte altså forlade Cambodja.

  • Thailand
    Jehovas Vidners Årbog 1991
    • [Illustration på side 224]

      George og Carolyn Crawford har siden 1963 tjent som missionærer i Cambodja,

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del