VI TJENER SAMMEN I CAMEROUN

I 1961 blev vi sendt til Cameroun, hvor jeg skulle hjælpe med at oprette et nyt afdelingskontor. Jeg havde virkelig travlt i min nye opgave som landstjener, og der var meget jeg skulle lære. I 1965 fandt vi så ud af at Sheila var gravid. Jeg må indrømme at det tog os noget tid at vænne os til tanken om at blive forældre. Men efterhånden begyndte vi at glæde os rigtig meget til det her nye ansvar, og vi havde planer om at rejse tilbage til Canada. Men så skete der noget forfærdeligt.

Sheila mistede barnet. Lægen fortalte os at vores ufødte barn var en dreng. Det er over 50 år siden nu, men vi har aldrig nogensinde glemt vores barn. Vi var helt knust, men vi valgte alligevel at blive i Cameroun, for vi elskede vores opgave.

Brødrene og søstrene i Cameroun blev forfulgt og oplevede mange problemer fordi de var politisk neutrale. Situationen var særligt anspændt når der var præsidentvalg. Det vi frygtede allermest, skete den 13. maj 1970: Jehovas Vidner blev officielt forbudt. Det smukke nye afdelingskontor, som vi var flyttet ind i bare fem måneder tidligere, blev konfiskeret af myndighederne. I løbet af en uge blev alle missionærerne – også Sheila og jeg – smidt ud af landet. Det var virkelig hårdt for os at rejse væk fra vores brødre og søstre, for vi elskede dem og var meget bekymrede for hvordan de ville klare den tid der kom.

De efterfølgende seks måneder var vi på Afdelingskontoret i Frankrig. Der blev jeg ved med at gøre alt hvad jeg kunne, for at tage mig af de camerounske brødres og søstres behov. I december 1970 blev vi så sendt til Afdelingskontoret i Nigeria, som begyndte at føre tilsyn med arbejdet i Cameroun.