Den omstændighed at Abraham, Isak og Jakob nogenlunde frit og uhindret kunne flytte omkring i landet med deres store hjorde, tyder på at det endnu ikke var så tæt befolket. (Jf. 1Mo 34:21.) Arkæologiske undersøgelser vidner også om at landet var ret tyndt befolket. De fleste byer lå langs kysten, ved Det Døde Hav, i Jordandalen og på Jizre’elsletten. Ifølge W. F. Albright var der stort set ingen fastboende befolkning i Palæstinas bjergland i begyndelsen af det andet årtusind f.v.t., og han mener derfor at den bibelske overlevering taler sandt når den lader patriarkerne vandre over bjergene i det centrale Palæstina og gennem de tørre områder mod syd, hvor der stadig var rigeligt med plads til dem. (Archaeology of Palestine and the Bible, 1933, s. 131-133)

De kana’anæiske stammers fordeling i landet. Blandt de 11 kana’anæiske stammer (1Mo 10:15-19) ser det ud til at amoritterne indtog den mest fremtrædende plads i landet. (Se AMORITTER.) Bortset fra det landområde de erobrede øst for Jordan i Basan og Gilead, fremgår det af beretningerne at de havde sat sig fast i bjerglandet i det egentlige Kana’an, både mod nord og syd. (Jos 10:5; 11:3; 13:4) Næst efter dem i styrke kom muligvis hetitterne, der, selv om man på Abrahams tid finder dem så langt mod syd som Hebron (1Mo 23:19, 20), senere synes hovedsagelig at være bosat mod nord, i retning af Syrien (Aram). — Jos 1:4; Dom 1:23-26; 1Kg 10:29.

Af de øvrige stammer er det jebusitterne, hivvitterne og girgasjitterne som dernæst hyppigst nævnes på det tidspunkt da landet blev erobret. Jebusitterne var øjensynlig stærkest koncentreret i bjergområdet omkring Jerusalem. (4Mo 13:29; Jos 18:16, 28) Hivvitterne boede i et område fra Gibeon i syd (Jos 9:3, 7) til foden af Hermons Bjerg mod nord. (Jos 11:3) Det fortælles ikke i hvilket område girgasjitterne boede.

De resterende seks stammer, zidonierne, arvaditterne, hamatitterne, arkitterne, sinitterne og zemaritterne, omfattes muligvis af udtrykket „kana’anæerne“, der hyppigt bruges i forbindelse med navnene på andre særskilte stammer, men udtrykket kan også blot være brugt om bybefolkninger eller befolkningsgrupper af blandet kana’anæisk herkomst. (2Mo 23:23; 34:11; 5Mo 7:1; 4Mo 13:29) De førnævnte seks stammer synes fortrinsvis at have været bosat nord for det område som israelitterne oprindelig erobrede, og omtales derfor ikke specielt i beretningen om indtagelsen af landet.