Ba’als søster Anat omtaler El som sin fader, og han kalder hende sin datter.

De vigtigste gudinder der nævnes i Ras Shamra-teksterne, er Anat, Asjera og Astarte. Deres roller synes at overlappe hinanden en del. I Syrien, hvor teksterne er fundet, blev Anat muligvis regnet for at være Ba’als hustru, for selv om hun gentagne gange betegnes som „jomfruen“ (eller „den unge kvinde“), forenes hun seksuelt med Ba’al. Bibelen omtaler imidlertid kun Astarte og Asjera og deres hellige støtter og pæle i forbindelse med Ba’al. Det er derfor muligt at Asjera og Astarte også til tider er blevet betragtet som Ba’als hustruer. — Dom 2:13; 3:7; 10:6; 1Sa 7:4; 12:10; 1Kg 18:19; se ASTARTE; HELLIG PÆL; HELLIG STØTTE.

Ras Shamra-teksternes skildring af Anat vidner i nogen grad om hvilke fordærvede forestillinger aramæerne — og uden tvivl også kana’anæerne — gjorde sig om deres guder. Anat beskrives som den yndigste af Ba’als søstre, men hun havde et overmåde voldsomt temperament. Hun truede med at knuse sin faders (Els) hovedskal så hans grå hår ville flyde med blod og hans grå skæg med levret blod hvis han ikke gjorde som hun ønskede. Ved en anden lejlighed tog hun ud for at myrde løs. Hun bandt afhuggede hoveder på sin ryg og hænder til sit bælte og vadede rundt i tapre mænds blod til knæene og deres levrede blod til hoften. Hendes lyst til blodsudgydelse afspejles i disse ord: „Hendes lever er fuld af latter, hendes hjerte svulmer af glæde.“ — Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 136, 137, 142, 152.