I dommertiden dyrkede de frafaldne israelitter „ba’alerne og de hellige pæle [asjererne]“. (Dom 3:7, fdn.; jf. 2:13.) At disse guddomme står i flertal, kunne tyde på at hver egn havde sin egen Ba’al og Asjera. (Dom 6:25)

Asjera. Ras Shamra-teksterne omtaler guden El som „Skaberen af skabningen“ og siger at gudinden Asjera var hans hustru. Hun kaldes „Herskerinden, Havets Asjera,“ og „Gudefødersken“, hvilket også gør hende til Ba’als moder. Men som det fremgår af ikkebibelske kilder såvel som af Bibelen selv, herskede der betydelig usikkerhed med hensyn til rollefordelingen mellem ba’alsdyrkelsens tre fremtrædende kvindelige guddomme (Anat, Asjera og Astarte). Astarte var så vidt man kan forstå, Ba’als hustru, men det lader til at Asjera også blev anset for at være det.