Det fremgår imidlertid af Bibelens beretning at Abraham og hans efterkommere kunne tale med indbyggerne i Kana’an uden brug af tolk, og det er også bemærkelsesværdigt at de fleste af de byer israelitterne erobrede, allerede havde semitiske navne, om end enkelte stednavne var ikkesemitiske. På Abrahams tid, og åbenbart også på Davids tid, var der filisterkonger som kaldtes „Abimelek“ (1Mo 20:2; 21:32; Sl 34:0), et helt igennem semitisk navn (eller en semitisk titel), men intetsteds hævdes det at filistrene var af semitisk afstamning.

Udtrykket „Kana’an“ blev derefter hovedsagelig brugt om Fønikien, som i Esajas’ profeti om Tyrus (Es 23:1, 11, fdn.) og i tilfældet med den ’fønikiske’ (ordr.: kana’anæiske [gr.: chananaiʹa]) kvinde fra egnen omkring Tyrus og Zidon der kom til Jesus. — Mt 15:22, fdn.; jf. Mr 7:26.