„Skønt [byen F] er en af de sikreste af de nordamerikanske storbyer at færdes i, har stigende arbejdsløshed, tiltagende kriminalitet og etniske uroligheder bevirket at mange af byens indbyggere er blevet opmærksomme på medaljens bagside. Kriminaliteten . . . har lagt en skygge over byen. Antallet af seksuelle forbrydelser er steget med 19 procent, . . . antallet af mord med næsten 50 procent.“

Byen F — som er Toronto i Canada — blev i 1991 omtalt i en artikel i bladet Time, som var noget mindre flatterende end en anden artikel der var blevet bragt tre år tidligere. I den første artikel, der bar overskriften „Endelig en by der fungerer“, lovpriste man byen der „imponerer næsten alle og enhver“. En gæst blev citeret for at have sagt: „Dette sted kan næsten give mig troen på byernes værdi tilbage.“ Beklageligvis er den „by der fungerer“ nu blevet ramt af de samme problemer der præger andre byer i forfald.

Det er ikke alle der mener at denne kamp for at overleve er tabt. En forhenværende borgmester i Toronto siger optimistisk: „Jeg tror ikke at byen bryder sammen. Der er problemer, men jeg tror vi kan løse dem.“