Vi gendriver beskyldningen for tilskyndelse til oprør

I 1947 arbejdede jeg sammen med advokat Stein i den første sag om tilskyndelse til oprør. Den anklagede var Aimé Boucher, der havde uddelt nogle traktater i nabolaget. Under proceduren dokumenterede vi at traktaten ikke indeholdt usandheder, men at den blot i utvetydige vendinger protesterede mod overgreb på Jehovas Vidner. Vi påviste at der ikke var rejst sigtelse mod nogen af dem der havde gjort sig skyldige i dette. Aimé var slet og ret blevet dømt for at udbrede traktaten. Anklagen kunne sammenfattes til at det var blevet kriminelt at sige sandheden!

Quebecs domstole havde henholdt sig til en 350 år gammel og upræcis udlægning af begrebet „tilskyndelse til oprør“, ifølge hvilken enhver der kritiserede myndighederne, kunne domfældes. Duplessis benyttede i øvrigt denne tolkning til at undertrykke kritik af hans regime. Men i 1950 gav Canadas højesteret os medhold i at „tilskyndelse til oprør“ i et nutidigt demokrati forudsætter at man agiterer for voldsanvendelse eller oprør mod regeringen. Quebec’s Burning Hate talte ikke for dette og var derfor omfattet af ytringsfriheden. Efter denne skelsættende afgørelse lod myndighederne alle 123 sagsanlæg for tilskyndelse til oprør falde. Jeg så på nærmeste hold hvordan Jehova skænkede os sejren.

[Illustrationer på side 21]

Aimé Boucher