-
Fortidens kæmpekrybdyr afsløresVågn op! – 1990 | 8. februar
-
-
NÅR man står ved kanten af Red Deer River-dalen, lige syd for byen Drumheller i Alberta i Canada, står man på grænsen mellem to verdener. I øjenhøjde ser man i alle retninger ud over de endeløse hvedemarker på Albertas prærier. Retter man derimod blikket ned mod klipperne i den tørre og golde dal, får man indtryk af en verden der er helt forskellig fra vores, nemlig dinosaurernes verden.
I denne dal, hvor dybe kløfter skærer sig ind i de flerfarvede sedimentære klippelag, har man fundet i hundredvis af dinosaurknogler. Selv om nogle af de lokale folk kalder denne golde dal for „the badlands“ (ørkenagtigt område) falder både unge og ældre i forundring når de besøger stedet og ser de fossile rester af nogle af de mest forbløffende dyr der har levet på jorden.
-
-
Fortidens kæmpekrybdyr afsløresVågn op! – 1990 | 8. februar
-
-
I det centrale Nordamerika har man udgravet rester af dinosaurer i store mængder. Også fodaftryk har man fundet. Prærierne i det centrale Alberta har blandt andet bidraget med næsten 500 komplette skeletter.
-
-
Fortidens kæmpekrybdyr afsløresVågn op! – 1990 | 8. februar
-
-
I Red Deer River-dalen findes et sedimentært klippelag der indeholder knogler fra dinosaurer. Lige over dette findes et rødbrunt lag der følger konturen i skrænten. Over det rødbrune lag findes et lag af siltsten der indeholder fossiler af subtropiske bregner, hvilket viser at klimaet har været varmt. Over dette ligger flere lag kul. Længere oppe ad skrænten findes mere grovkornede jordlag. Og der er ingen dinosaurknogler i nogen af de øvre lag.
Bogen A Vanished World: The Dinosaurs of Western Canada hævder at „alle de 11 overordnede dinosaurformer . . . forsvandt fra de vestlige egne af landets indre inden for samme tidsrum“. I betragtning af dette, samt ud fra den kendsgerning at der ikke er fundet menneskeknogler sammen med dinosaurknogler, er de fleste forskere nået til den slutning at dinosaurtiden udløb før mennesket viste sig.
-