Adskillige sommerfuglearter er i stand til at drage på træk når vinteren kommer, men kun monarkerne flyver så præcist mod deres mål og i så store flokke. Her er nogle af de imponerende fakta:

Når flokke af monarker forlader Canada hen på efteråret, bevæger de sig mod deres vinterophold i Californien eller Mexico og tilbagelægger over 3000 kilometer.

Bladet Canadian Geographic oplyser: „Deres beskedne hjerne må indeholde en avanceret form for genetisk program, måske en metode til aflæsning af solstrålernes vinkler, som hos bierne, eller en fornemmelse af Jordens magnetfelt, som hos trækfuglene. Måske hjælpes de til sidst af en evne til at opfatte specifikke kombinationer af temperatur og fugtighed. Men indtil nu har videnskaben ikke kunnet finde hemmeligheden.“

Forskeren David Gibo fra Torontos universitet har erfaret at monarkens evner som svæveflyver er højst overraskende: „Sommerfuglene må udnytte vindene langt mere snedigt end vildgæs på træk.“ Den lette måde hvorpå de flagrer, stiger, daler og indsamler føde, sætter dem i stand til at nå frem til Mexico med så meget fedtstof i behold at der er nok til hele vinteren og til en god begyndelse på hjemturen mod nord om foråret. Professor Gibo tilføjer: „Det er svæveteknikken der sætter dem i stand til at gennemføre den lange rejse og alligevel være ved godt huld og helbred når de kommer frem.“

Men der er store bestande af monarker i det østlige Canada, og det var længe et mysterium hvor de trak hen.

Et af de bedste steder til iagttagelse af monarker i store mængder er nationalparken Point Pelee i Ontario, Canada, hvor sommerfuglene slutter sig sammen som forberedelse til vandringen sydpå. Hen på sensommeren samles de i det sydligste Canada ved Eriesøens nordlige bred og venter indtil vinden og temperaturen er gunstig. Så letter de og begiver sig ud på den lange rejse mod syd til Mexico.

Med halvøen Point Pelee som udgangspunkt flyver de fra ø til ø tværs over Eriesøen inden de fortsætter den lange tur ned over det amerikanske fastland.

Når foråret kommer og dagene bliver længere, begynder monarkerne at live op og flyve rundt i solen igen. De parrer sig og begiver sig ud på rejsen tilbage mod nord. Det menes at nogle klarer hele rejsen, men generelt er det kun deres afkom der når helt frem til Canada og det nordlige USA. Normalt er det først tredje eller fjerde generation af æg, larve, puppe og sommerfugl der kommer derop. Hunnen — som måske bærer på over hundrede befrugtede æg — flyver rundt blandt vilde blomster og lægger sine æg, ét ad gangen, på undersiden af nye, friske blade af planten svalerod. Sådan fortsætter kredsløbet mens slægten bevæger sig tilbage mod sommerhjemmet.