Fra vore læsere

Sundhedsråd

Tak for artiklen „Solbadere, tag jer i agt!“ (8. oktober 1987). I et stykke tid havde jeg haft en lille plet på benet, men ikke tænkt videre over det. Efter at jeg havde læst artiklen gik jeg til en hudspecialist, og det viste sig at være en ondartet hudsvulst. Efter kræftoperationen måtte jeg have såret syet sammen med 29 sting, og jeg er stadig ikke helt rask. Jeg er meget taknemmelig for oplysningerne.

D. S., Brasilien

Umoralitet blandt gejstlige

Mine venner og jeg tog stærkt anstød af Deres artikel „Præster og AIDS“ i Deres udgave for 22. juni 1987. Hvilket formål tjener det at fortælle andre at nogle præster, især katolske, er homoseksuelle? Jeg er vis på at Jehovas Vidners præster ikke er uimodtagelige for den syndige påvirkning som umoraliteten i vort samfund øver.

Jeg indrømmer at ikke alle præster lever et helgenliv. Men jeg tør vædde på at kirken kan opvise en troskab mod renhed og seksualitetens mening der ville overraske mange udenforstående. Som katolik påpeger jeg til tider andre trossamfunds fejl; men jeg angriber ikke deres præsters personlige retskaffenhed. Den slags er skinhellighed.

L. B. og andre St. Martin de Porres’ dominikanske samfund, USA

Formålet med at fortælle andre at nogle præster lever umoralsk er det samme som da Jesus på sin tid sagde til visse præster at de var „ligesom kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af . . . alskens urenhed. Således ser også I udvortes retfærdige ud for mennesker; men indvortes er I fulde af hykleri og lovløshed.“ (Mattæus 23:27, 28, da. aut.) De har ret i at Jehovas Vidners ældste ikke er fuldstændig uimodtagelige for umoralitetens syndige påvirkning; men de få der begår fejltrin, bliver af den grund straks frataget deres hverv. Derimod medfører præsters umoralske adfærd i mange kirker blot „forflytning“ eller „behandling“ medmindre sagen vækker stor skandale. Et nyligt eksempel på dette blev behandlet i en artikel i „New York Times“ for 12. juni 1988, der beskrev hvordan adskillige præster var anklaget for børnemisbrug, og en af disse havde „været under behandling i 10 år“ mens han stadig tjente i forskellige sogne. — RED.

Hjertesorg

På et tidspunkt havde jeg brug for at nogen hjalp mig fordi jeg havde hjertesorger. Jeg snakkede med min mor om det og også med en ven. Men de sagde begge at jeg var fjollet, og at det ville gå over. Men som beskrevet i Vågn op! var jeg virkelig sønderknust. Det var som om alt andet i livet var ligegyldigt. Vågn op! gav mig mere end noget andet den hjælp jeg havde brug for.

M. M., Portugal