Kan vi vinde kampen mod kræften?

„Meget tyder således på at de fleste tilfælde af kræft blandt mennesker til syvende og sidst kan forebygges.“ — The Causes of Cancer.

„Patientens levevis og villighed til at engagere sig i helbredelsesprocessen har betydelig indvirkning på udviklingen i hans eller hendes tilstand.“ — Holistic Medicine.

HVORDAN kan kræften besejres? Vi vil her behandle noget af det der gøres for at helbrede sygdommen eller afværge dens skadevirkninger. Et gammelt mundheld siger at det er bedre at forebygge end at helbrede. Lad os derfor først behandle mulighederne for forebyggelse.

Har kosten nogen betydning?

Er det muligt at nogle af de fødemidler vi indtager kan være kræftfremkaldende? I bogen Malignant Neglect hedder det: „Den høje forekomst af tyktarms- og brystkræft (i USA) kan for en stor del tilskrives kosten.“ De kostvaner man i årenes løb følger, kan altså indvirke på risikoen for at der opstår kræft. Den der interesserer sig for sit helbred bør derfor vise omtanke med hensyn til mad og drikke.

Kosten indbefatter jo også det flydende. Da alkoholmisbrug kan føre til flere forskellige former for kræft, er mådehold med alkohol et indlysende råd. Men hvad er „mådehold“? Hvordan beskrives det af læger? Svaret vil måske forbavse mange som selv mener at de viser mådehold. ’To genstande om dagen, eller mindre end det, især hvis man ryger.’ (Diet, Nutrition & Cancer Prevention) Ifølge denne definition er man altså, med hensyn til kræftforebyggelse, ikke længere mådeholden hvis man tager over to genstande om dagen.

Hovedpunktet er at vi kan mindske kræftrisikoen hvis vi hver især tager forebyggende skridt. Hvad skal der til for at gøre indtryk på offentligheden i denne henseende? En cancerkirurg, Blake Cady, siger ligeud: „En oplysningskampagne der kunne . . . få folk til at spise magert i stedet for fedtholdigt kød, og mindre kolesterol, ville nedskære kræfttallene i langt højere grad end lægevidenskaben kunne gøre det ved sin indsats.“ (Target: Cancer) Hvilke fødemidler kunne da medvirke til at afværge kræft?

En statslig sundhedsinstans anbefaler at der hver dag skal være mindst 25-35 gram naturlige fibre i kosten. Dette medvirker til naturlig renholdelse af tarmene. Hvorfra får man fiber i kosten? Spis rigeligt med frugter, grøntsager, ærter og bønner samt fuldkornsbrød og kornprodukter. Spis kartofler, æbler, pærer og ferskner med skræl eller skind på. Forskellige former for kål kan mindske risikoen for tyktarmskræft.

Det anbefales desuden at man undgår animalske fedtstoffer. Foretræk fjerkræ og fisk fremfor rødt kød. Hvis man alligevel spiser kød, bør det være yderst fedtfattigt. Vælg også fedtfattige mejeriprodukter, eventuelt skummetmælksprodukter. Husk at spise fødevarer der indeholder A- og C-vitamin, såsom mørkegrønne bladgrøntsager — broccoli, grønkål, spinat og brøndkarse, eller mælkebøtteblade! Farverne gul og orange tyder også på indhold af vitamin A og C: Grøntsager som gulerødder, græskar og squash, og frugter som abrikoser, ferskner, svesker, ananas og meloner — for blot at nævne nogle få.

I bogen Diet, Nutrition & Cancer Prevention står desuden at læse: „Stadig flere vidnesbyrd peger på at man øger risikoen for at få kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoderslimhinde hvis man indtager for mange fedtstoffer (både mættede og umættede).“ Hvilken konklusion må man da nå til? At kosten er en stærkt medvirkende faktor ved mange kræftformer.

Hvilke andre produkter må man undgå hvis man ønsker at begrænse kræftrisikoen? Skønt det måske ikke er alle der bryder sig om at høre det, tvinges vi til at nævne tobak.

Det er rigtigt hvad man siger om tobak

Dr. Doll og dr. Peto fra Oxford-universitetet skriver: „Der findes ingen forholdsregel som i sig selv vil have så stor indvirkning på antallet af dødsfald der kan tilskrives kræft, som en begrænsning af tobaksforbruget . . . Virkningen vil være størst med hensyn til lungekræft; blandt midaldrende er risikoen for lungekræft over 10 gange større hos cigaretrygere end hos folk der aldrig har røget.“

Afskaffelse af tobaksrygning ville også begrænse hyppigheden af andre kræftformer. „Der ville desuden være en mærkbar virkning på hyppigheden af kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet, spiserøret og blæren, samt sandsynligvis bugspytkirtelen og måske nyrerne.“ — The Causes of Cancer.

Kemiske stoffer med dræbende virkning

Indånder du kemiske dampe på din arbejdsplads? Eller berører du kemiske stoffer med huden? Forskning har i den senere tid fastslået at visse stoffer kan fremkalde en kræftreaktion. David P. Rall, der leder et program vedrørende toksikologiske undersøgelser i USA, peger på „18 kemiske stoffer som kan fremkalde kræft hos mennesker — foruden at 18 andre er under mistanke“. Publikationen Decade of Discovery, udgivet af det amerikanske sundhedsvæsen, fortæller: „Et enkelt kemisk stof kan både igangsætte reaktionen og fremme den, og to eller flere stoffer kan tilsammen fremkalde en svulst.“ Hvilke kemiske stoffer og erhverv er da forbundet med risiko?

The Causes of Cancer nævner alkylerende stoffer, aromatiske aminer, asbest, benzol, vinylklorid samt visse forbindelser eller oxider af arsenik, kadmium, krom og nikkel. Blandt de erhverv der er forbundet med en vis risiko nævner bogen møbelfremstilling (af hårdt træ) og læderbehandling samt beskæftigelse med fremstilling af isopropylalkohol. Hvad kan man da gøre hvis man arbejder med noget af dette?

I Danmark har arbejdstilsynet naturligvis ganske bestemte regler angående alt dette, og arbejdspladser skal være indrettet til at opfylde bestemte krav. Enhver har lov til at sætte sig ind i disse krav og forlange at de bliver opfyldt. I mange tilfælde kan det blot være et spørgsmål om tilstrækkelig ventilation. I andre tilfælde kan de ansatte nøjes med at tilbringe ganske kort tid ad gangen de steder hvor de farlige stoffer findes. Når beskyttelsesdragter og masker er foreskrevet, bør disse afgjort benyttes.

Hvis man arbejder et sted hvor sundhedsrisikoen er stor, og der af en eller anden grund ikke er udsigt til passende beskyttelse, kan man blive nødt til at overveje at skifte arbejde. Helbredet kommer trods alt i første række.

Kan du da selv gøre noget for at komme kræften i forkøbet? Svar først på disse spørgsmål: Sætter du pris på dit liv, dit helbred og din arbejdsevne? Er du taknemmelig for den enestående gave som et sundt legeme er? Ønsker du at undgå kræft? Hvis du svarer ja, kan du foretage de nødvendige ændringer i din livsstil, ændringer som vil mindske risikoen for at du selv rammes af kræft. (Se rammen på side 6.)

[Illustrationer på side 9]

Fødemidler med naturligt indhold af fiber og vitaminer modvirker kræft