Hvad er kræft, og hvordan opstår sygdommen?

ORDET „kræft“ har, måske forståeligt nok, fået en stærkt negativ klang. Udtryk som „kræftskade“ og „brede sig som kræft“ bruges så ofte i overført betydning at mange næsten har glemt hvordan det egentlig forholder sig med denne sygdom.

Når kræftsituationen i dag betragtes nøgternt, ser billedet ikke helt så sort ud som tidligere. Sygdommen er ikke altid dødelig, men kan ofte helbredes. En svulst vil ikke altid „brede sig“; den kan ofte holdes isoleret og fjernes. Men hvad er kræft egentlig, og hvordan opstår sygdommen?

To engelske kræftspecialister, Sir Richard Doll og Richard Peto, forklarer: „De forskellige kræftformer hos mennesker er sygdomme der opstår ved at en af legemets mange celler begynder at forandre sig på en sådan måde at den formerer sig hæmningsløst og danner millioner af celler der ligner den selv — celler som igen formerer sig, og måske spredes til andre dele af legemet, så legemet til sidst bukker under.“ — The Causes of Cancer.

Det store spørgsmål er: Hvorfor? Hvorfor bryder nogle celler det normale mønster og giver sig til at formere sig abnormt?

Har vor livsstil nogen betydning?

På det punkt kræftforskningen er nået til har lægerne langtfra nogen fuldstændig forklaring på kræftens gåde. Men at sygdommen er på fremmarch bekræftes af dr. John C. Bailar III og dr. Elaine M. Smith, som for nylig skrev i lægetidsskriftet The New England Journal of Medicine: „Fra 1973 til 1981 er det samlede tal for alle typer af kræftsvulster steget med 13,0 procent. . . . Der er ingen grund til at tro at kræft under ét er ved at blive mindre udbredt.“

Kræftforskernes indsats er delt mellem forsøg på at finde en tilfredsstillende behandling for ondartede svulster og forsøg på at forebygge ved at opspore sygdommens egentlige årsager. Jagten på årsagerne fører ind i en labyrint af forskellige teorier. Skyldes sygdommen virusangreb, fejl i generne, immunitetsreaktioner, kemiske stoffer, forhold i miljøet, eller giftstoffer i legemet? Skyldes den alt dette tilsammen — eller noget helt andet? Og hvad er det der gør cellerne ondartede og får dem til at spredes til andre dele af legemet?

En kræftspecialist, professor Stephan Tanneberger, udtaler: „Det er nu fastslået at der indgår flere led i denne proces hvorved en normal celle med en bestemt genetisk sammensætning omdannes til en svulstcelle under indflydelse af forskellige faktorer. Vi ved at disse faktorer for eksempel kan være virusangreb, bestråling og kemisk påvirkning, men det kan med en vis sikkerhed siges at kun et samspil mellem flere sådanne faktorer i en flerleddet proces frembringer en kræftcelle.“ — Prisma.

Hvad betyder dette for os i hverdagen? Ifølge dr. Charles A. LeMaistre, der er formand for Den amerikanske forening til kræftens Bekæmpelse, har vore daglige vaner indflydelse på kræftrisikoen. Han siger: „De fleste forskere mener nu at vore vaner i hverdagen — hvad vi spiser og drikker, om vi ryger eller ej, og hvor ofte vi udsætter os for direkte sol — i høj grad afgør hvor udsatte vi er for mange kræftformer.“ — Bladet Ebony.

Denne opfattelse bekræftes af de resultater som kræftforskerne Doll og Peto fra Oxford-universitetet er nået til. De siger: „Når man betragter den menneskelige adfærd med alle dens ejendommeligheder får man nogle fingerpeg man aldrig ville opdage som laboratorieforsker. Historisk set var det sådanne observationer der dannede udgangspunkt for en stor del af hele kræftforskningen, idet de pegede på risici forbundet med tjæreprodukter, solskin, røntgenstråling, asbest og mange kemiske stoffer. Iagttagelserne henledte opmærksomheden på de farer der er forbundet med at tygge forskellige blandinger af betelnød, tobak og limefrugt, og med at ryge tobak.“

Eftersom miljø og levevis varierer fra land til land, er visse kræftformer mere fremherskende nogle steder end andre. For eksempel ligger England, hvor tobaksrygning i årtier har været fremherskende, forrest med hensyn til lungekræft. Nigeria, hvor brugen af tobak ikke har nået samme højder, har (så vidt man i øjeblikket har konstateret) en meget lavere forekomst af denne sygdom. Staten Connecticut i USA fører med hensyn til tarm- og blærekræft, mens Nigeria står nederst på listen.

Endnu et eksempel på at livsførelsen kan have indflydelse på kræftrisikoen er sygdommen Kaposis sarkom, en kræftform der normalt er forholdsvis sjældent forekommende. Men i de seneste år er mange homoseksuelle blevet ramt af denne sygdom som følge af AIDS, der svækker patientens immunsystem og gør ham sårbar over for infektioner og over for dette sarkom.

Endnu en mulig årsag til kræft udpeges af dr. Kenneth R. Pelletier fra lægefakultetet ved Californiens universitet: „Talrige menneske- og dyreforsøg har påvist at stress, psykisk depression og andre psykosociale faktorer hæmmer organismens evne til at forhindre sygdomme som kræft eller begrænse deres spredning.“ — Holistic Medicine.

Også andre læger har den opfattelse at kraftigt stress kan indvirke på immunsystemet og gøre mennesker sårbare over for kræft og andre sygdomme. Lad os nu se nærmere på nogle af de mere åbenbare kræftvoldere.

Tobak — den farlige fjende

I årtier har man forbundet tobak med kræft. Der ligger derfor ingen større overraskelse i følgende pressemeddelelse: „Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har, under henvisning til en rapport om at næsten en million dødsfald årligt kan tilskrives brugen af tobak, udsendt en streng fordømmelse af rygning og tobaksbrug.“ I denne meddelelse, der blev trykt i The New York Times, hed det videre at „rygning er skyld i 90 procent af alle tilfælde af lungekræft, 75 procent af alle tilfælde af kronisk bronkitis og lungeemfysem, og 25 procent af alle tilfælde af åreforkalkning, foruden andre kræftformer, svangerskabskomplikationer og åndedrætslidelser.“

Tobakken spiller så stor en rolle i forbindelse med kræft at dr. Byron J. Bailey fra Texas-universitetets medicinske fakultet mener at tobaksafhængighed burde hedde tobakisme (jævnfør alkoholisme), en afhængighed hvis følge er kræft. I lægetidsskriftet JAMA skriver han: „Vi må indse at tobakisme i dag er den mest dødbringende form for stofafhængighed i USA [i hele verden!], en afhængighed der kræver større omkostninger i form af penge og menneskeliv end kokain, heroin, AIDS, færdselsuheld, mord og terrorisme tilsammen.“

Kunne man så ikke i stedet bruge den såkaldte røgfri tobak — snus, skrå og „tyggetobak“, der i dag vinder stigende popularitet i hele verden? Lægebladet The New England Journal of Medicine meddeler at „mundhulekræft er langt hyppigere i Indien, dele af Centralasien og Sydøstasien end i USA. Disse steder er den faktisk den mest almindelige kræftform“. Artiklen fortsætter: „Man har påvist at ’røgfri tobak’ indtaget gennem munden — alene eller sammen med aracanødder, betelblade eller lime — medfører en stærkt øget risiko for mundhulekræft.“

Tobak og alkohol — er der en forbindelse?

Hvordan virker tobak når den nydes i forening med alkohol? Dr. Doll og dr. Peto fastslår at alkohol og tobaksrygning i fællesskab „har en særlig virkning, sådan at de to faktorer gensidigt øger hinandens virkning. Det har i 60 år været formodet at alkohol spiller en rolle for udviklingen af kræft, for det har kunnet påvises at kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet og spiserøret forekommer hyppigere end gennemsnitlig hos mænd med erhverv der opfordrer til stort alkoholforbrug.“

Denne konklusion bekræftes af den tyske kræftspecialist professor Tanneberger, som siger: „Rygning og overdrevent drikkeri udgør en risikofaktor af største farlighed. . . . Man kan ikke komme uden om at der eksisterer en årsagssammenhæng mellem patientens levevis og udviklingen af kræft.“

De „uskyldige“ kræftvoldere

Millioner af mennesker udsætter sig hvert år for en kræftvolder der forekommer uskyldig og helt igennem behagelig — solens lys. Overdreven solbadning kan, især hvis man i puberteten udsættes for alvorlig solskoldning, føre til melanom, en form for hudkræft (pigmentsvulst). Bogen The Causes of Cancer (Kræftårsager) siger: „De forhold der indebærer den største risiko er muligvis dem hvorved ikke-solbrændt hud pludselig udsættes for sol.“

Denne kræftvolder bør ikke bagatelliseres, for hvert år er den skyld i 23.000 nye kræfttilfælde og 5600 dødsfald alene i USA. De mest udsatte er folk med lys teint, blå øjne, blondt eller rødt hår, og fregner.

Endnu en „uskyldig“ kræftvolder kan være længere tids udsættelse for røntgenstråler i forbindelse med lægeundersøgelser. Som eksempel kan nævnes at „stigningen [i antal dødsfald] . . . er større for kræft i skjoldbruskkirtelen end for nogen anden svulsttype og kan måske delvis forklares med den epidemi der er med hensyn til ikke-dødelig skjoldbruskkirtelkræft på grund af røntgenstråler under lægebehandling.“ — The Causes of Cancer.

Selv vore fødevarer kan udgøre en skjult kræftkilde. „Undersøgelser tyder på at visse fødevarer og visse næringsstoffer i disse fødevarer kan have forbindelse med udviklingen af kræft. Forskningsresultater antyder at et stort fedtindhold i kosten udgør en kræftrisiko. . . .

Forskere har fundet en vis forbindelse mellem mangel på visse vitaminer — A og C — og kræft. En kost der mangler A-vitamin er således blevet forbundet med kræft i prostata, livmoderhals, blære og tyktarm samt hudkræft.“ — USAs sundheds- og socialministerium.

Et specielt eksempel er stoffet aflatoxin, „der dannes af skimmelsvampen Aspergillus flavus som ofte angriber jordnødder og andre kulhydratrige levnedsmidler når de lagres i varmt og fugtigt klima“. Ifølge dr. Doll og dr. Peto er dette „en hovedfaktor i forbindelse med leverkræft i visse tropiske lande“.

Når årsag og virkning er fundet

Sandheden er at der findes mindst 200 forskellige kræftformer der hver især skyldes specifikke eller indbyrdes forbundne årsager. I mange tilfælde kendes årsagerne ikke med sikkerhed. Ofte peger man på kemiske stoffer i fødevarer og på industrielle forureningskilder som mulige årsager. Et sent førstesvangerskab (som betyder at kvindens mælkeudskillelse igangsættes sent) synes for eksempel at indebære en vis risiko for brystkræft. Yderligere oplysninger om kræftårsager kan findes i rammen på side 6.

Er det muligt at nogle af de fødemidler vi indtager kan være kræftfremkaldende? I bogen Malignant Neglect hedder det: „Den høje forekomst af tyktarms- og brystkræft (i USA) kan for en stor del tilskrives kosten.“ De kostvaner man i årenes løb følger, kan altså indvirke på risikoen for at der opstår kræft. Den der interesserer sig for sit helbred bør derfor vise omtanke med hensyn til mad og drikke.

Kosten indbefatter jo også det flydende. Da alkoholmisbrug kan føre til flere forskellige former for kræft, er mådehold med alkohol et indlysende råd. Men hvad er „mådehold“? Hvordan beskrives det af læger? Svaret vil måske forbavse mange som selv mener at de viser mådehold. ’To genstande om dagen, eller mindre end det, især hvis man ryger.’ (Diet, Nutrition & Cancer Prevention) Ifølge denne definition er man altså, med hensyn til kræftforebyggelse, ikke længere mådeholden hvis man tager over to genstande om dagen.

Hovedpunktet er at vi kan mindske kræftrisikoen hvis vi hver især tager forebyggende skridt. Hvad skal der til for at gøre indtryk på offentligheden i denne henseende? En cancerkirurg, Blake Cady, siger ligeud: „En oplysningskampagne der kunne . . . få folk til at spise magert i stedet for fedtholdigt kød, og mindre kolesterol, ville nedskære kræfttallene i langt højere grad end lægevidenskaben kunne gøre det ved sin indsats.“ (Target: Cancer) Hvilke fødemidler kunne da medvirke til at afværge kræft?

En statslig sundhedsinstans anbefaler at der hver dag skal være mindst 25-35 gram naturlige fibre i kosten. Dette medvirker til naturlig renholdelse af tarmene. Hvorfra får man fiber i kosten? Spis rigeligt med frugter, grøntsager, ærter og bønner samt fuldkornsbrød og kornprodukter. Spis kartofler, æbler, pærer og ferskner med skræl eller skind på. Forskellige former for kål kan mindske risikoen for tyktarmskræft.

Det anbefales desuden at man undgår animalske fedtstoffer. Foretræk fjerkræ og fisk fremfor rødt kød. Hvis man alligevel spiser kød, bør det være yderst fedtfattigt. Vælg også fedtfattige mejeriprodukter, eventuelt skummetmælksprodukter. Husk at spise fødevarer der indeholder A- og C-vitamin, såsom mørkegrønne bladgrøntsager — broccoli, grønkål, spinat og brøndkarse, eller mælkebøtteblade! Farverne gul og orange tyder også på indhold af vitamin A og C: Grøntsager som gulerødder, græskar og squash, og frugter som abrikoser, ferskner, svesker, ananas og meloner — for blot at nævne nogle få.

I bogen Diet, Nutrition & Cancer Prevention står desuden at læse: „Stadig flere vidnesbyrd peger på at man øger risikoen for at få kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoderslimhinde hvis man indtager for mange fedtstoffer (både mættede og umættede).“ Hvilken konklusion må man da nå til? At kosten er en stærkt medvirkende faktor ved mange kræftformer.

Hvilke andre produkter må man undgå hvis man ønsker at begrænse kræftrisikoen? Skønt det måske ikke er alle der bryder sig om at høre det, tvinges vi til at nævne tobak.

Det er rigtigt hvad man siger om tobak

Dr. Doll og dr. Peto fra Oxford-universitetet skriver: „Der findes ingen forholdsregel som i sig selv vil have så stor indvirkning på antallet af dødsfald der kan tilskrives kræft, som en begrænsning af tobaksforbruget . . . Virkningen vil være størst med hensyn til lungekræft; blandt midaldrende er risikoen for lungekræft over 10 gange større hos cigaretrygere end hos folk der aldrig har røget.“

Afskaffelse af tobaksrygning ville også begrænse hyppigheden af andre kræftformer. „Der ville desuden være en mærkbar virkning på hyppigheden af kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet, spiserøret og blæren, samt sandsynligvis bugspytkirtelen og måske nyrerne.“ — The Causes of Cancer.

Kemiske stoffer med dræbende virkning

Indånder du kemiske dampe på din arbejdsplads? Eller berører du kemiske stoffer med huden? Forskning har i den senere tid fastslået at visse stoffer kan fremkalde en kræftreaktion. David P. Rall, der leder et program vedrørende toksikologiske undersøgelser i USA, peger på „18 kemiske stoffer som kan fremkalde kræft hos mennesker — foruden at 18 andre er under mistanke“. Publikationen Decade of Discovery, udgivet af det amerikanske sundhedsvæsen, fortæller: „Et enkelt kemisk stof kan både igangsætte reaktionen og fremme den, og to eller flere stoffer kan tilsammen fremkalde en svulst.“ Hvilke kemiske stoffer og erhverv er da forbundet med risiko?

The Causes of Cancer nævner alkylerende stoffer, aromatiske aminer, asbest, benzol, vinylklorid samt visse forbindelser eller oxider af arsenik, kadmium, krom og nikkel. Blandt de erhverv der er forbundet med en vis risiko nævner bogen møbelfremstilling (af hårdt træ) og læderbehandling samt beskæftigelse med fremstilling af isopropylalkohol.