En undersøgelse der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science fastslår: „Cigaretrygning er som enkeltstående faktor den største kendte årsag til cancerdødsfald i De forenede Stater, og den anslås at være årsag til 30 procent af det samlede antal cancerdødsfald.“ Af disse 30 procent udgør lungekræft den største dødsårsag.

Tidligere var brystkræft den største dødsårsag blandt amerikanske kvinder — nu er det lungekræft. Antallet af tilfælde er steget med 500 procent siden 1950. Sidste år døde mere end 38.000 amerikanske kvinder af lungekræft.

De kemiske substanser i cigaretrøg forårsager genetiske skader der kan forårsage kræft hos gravide kvinder og deres fostre.

Uanset om man tygger skråtobak eller sutter på det ved at sætte det mellem kinden og gummerne, beder man i realiteten om at få kræft i munden og sygdomme i gummerne samt om at blive afhængig af nikotin. Kræften opstår og udvikles der hvor tobakken er i berøring med slimhinden i mundhulen, og sygdommen spredes ofte til andre dele af kroppen. Røgfri tobak indeholder mindst 20 kræftfremkaldende nitrosaminer og aromatiske kulbrinter. I rapporten fra Worldwatch-instituttet oplyses det at forbruget af snus- og skråtobak er steget 40 procent i løbet af de sidste 20 år, fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af kræfttilfælde i munden.

Ofre for andres røg

De der bruger tobak bringer ikke blot deres eget helbred i fare, men også deres medmenneskers. Mere end ti forskellige undersøgelser der blev foretaget i 1985 viser at passiv rygning — inhalering af røg fra andres cigaretter — forårsager lungekræft hos rygeres ikke-rygende ægtefæller. Undersøgelser i Japan, Vesttyskland, Grækenland og De forenede Stater antyder at „ægtefæller til rygere er to eller tre gange mere udsat for at få lungekræft end ægtefæller til ikke-rygere“. En undersøgelse anslår at „passiv rygning forårsager flere kræftdødsfald i De forenede Stater end alle de kontrollerede luftforurenende stoffer fra industrien tilsammen“. Canadiske forskere har gjort opmærksom på at der ikke findes nogen grænse for hvornår koncentrationen af ’brugt’ cigaretrøg i indåndingsluften er ufarlig. Denne form for røg indeholder „mere end 50 kendte carcinogener [kræftfremkaldende stoffer] og 3800 kemiske forbindelser“. Et lægetidsskrift siger: „Jo flere rygere man har levet sammen med, jo større er risikoen for at man får cancer.“