En kvinde rører ved hans klædning

NYHEDEN om at Jesus er vendt tilbage fra Dekapolis når Kapernaum, og en stor folkemængde samles ved søen for at tage imod ham. De har uden tvivl hørt at han har fået uvejret til at lægge sig og kureret de dæmonbesatte mænd. Nu da han går i land, flokkes de om ham i spændt forventning.

En af dem der er ivrige efter at træffe Jesus, er synagogeforstanderen Jairus. Han kaster sig ned for Jesu fødder og trygler ham igen og igen: „Det er på det sidste med min lille datter. Vil du ikke nok komme og lægge dine hænder på hende så hun må blive rask og leve.“ Pigen står Jairus særlig nær, for hun er hans eneste barn og blot tolv år gammel.

Jesus hører på ham, og fulgt af folkemængden begiver han sig til Jairus’ hjem. Folkeskaren er sikkert spændt på at opleve endnu et mirakel. Men en kvinde i skaren tænker mere på et alvorligt problem som hun selv har.

I tolv lange år har denne kvinde haft stadige blødninger. Hun har besøgt den ene læge efter den anden og brugt alle sine penge på at blive behandlet, uden at det har hjulpet. Hendes sygdom er blot blevet værre.

Man kan forestille sig at hendes lidelse, foruden at gøre hende meget svag, også virker hæmmende og ydmygende. Almindeligvis taler man ikke offentligt om en sådan sygdom. Under Moseloven gør blodflåd desuden en kvinde uren, og enhver der rører hende eller hendes blodplettede klæder må vaske sig og er uren til aften.

Kvinden har hørt om Jesu mirakler og har nu opsøgt ham. På grund af sin urenhed forsøger hun så ubemærket som muligt at bane sig vej gennem mængden, idet hun siger til sig selv: „Hvis jeg rører blot ved hans yderklæder vil jeg blive rask.“ Da hun rører Jesus mærker hun øjeblikkelig at hendes blødning standser!

„Hvem var det der rørte ved mig?“ Hvor disse ord af Jesus må have chokeret hende! Hvordan kunne han vide hvad hun havde gjort? Peter indvender: ’Lærer, skarerne omslutter dig og trænger dig voldsomt, og du siger: „Hvem rørte ved mig?“’

Jesus ser sig om efter kvinden og vedbliver: „Der var en eller anden der rørte ved mig, for jeg mærkede at der udgik en kraft fra mig.“ Nej, det var ingen almindelig berøring, for den helbredelse den udvirkede, brugte nogle af Jesu kræfter.

Da kvinden ser at hun ikke har undgået opmærksomhed, kommer hun bange og skælvende og kaster sig ned for Jesus. I hele folkets påhør fortæller hun åbent og ærligt om sin sygdom og hvordan hun netop er blevet helbredt.

Bevæget over kvindens oprigtighed trøster Jesus hende medfølende og siger: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ Hvor er det dejligt at vide at den som Gud har valgt til at herske over jorden er så varmhjertet og medfølende en person, en der ikke alene interesserer sig for mennesker, men også har magt til at hjælpe dem! Mattæus 9:18-22; Markus 5:21-34; Lukas 8:40-48; 3 Mosebog 15:25-27.

Gråd bliver vendt til henrykkelse

DA JAIRUS ser at kvinden med de stadige blødninger bliver helbredt, kan det kun bestyrke ham i hans tillid til Jesu mirakuløse evner. Tidligere samme dag havde han bedt Jesus om at komme og gøre noget for hans elskede datter på tolv år som lå for døden. Men nu sker der det som Jairus frygter mest. Endnu mens Jesus taler med kvinden, kommer nogle mænd hen til Jairus og meddeler ham stille: „Din datter er død! Hvorfor ulejlige læreren mere?“

Jairus er fortvivlet. Denne mand, der har så stor indflydelse i byen, er fuldstændig hjælpeløs ved datterens død. Jesus hører imidlertid hvad der bliver sagt, og henvender sig til ham med disse opmuntrende ord: „Vær ikke bange, hav blot tro.“

Jesus følger med den nedbøjede mand til hans hjem. Da de når frem er der et stort postyr; mange græder og udstøder klageskrig. Der har samlet sig en stor skare mennesker som slår sig selv af sorg. Da Jesus kommer ind spørger han: „Hvorfor græder I og laver støj og forvirring? Barnet er ikke dødt, men sover.“

Da folk hører dette begynder de at le hånligt ad Jesus, for de ved jo at pigen er død. Men Jesus siger at hun blot sover. Ved hjælp af sin gudgivne magt vil han vise at mennesker kan bringes tilbage fra de døde lige så let som de kan vækkes af en dyb søvn.

Jesus får nu alle til at gå ud, undtagen Peter, Jakob, Johannes og den døde piges moder og fader. Derefter tager han disse fem med sig ind hvor barnet ligger. Idet Jesus tager hendes hånd, siger han: „Talitaʹ kum,“ der oversat betyder: „Lille pige, jeg siger dig: Stå op!“ Og straks står pigen op og begynder at gå omkring! Forældrene bliver ude af sig selv af henrykkelse.

Efter at Jesus har givet Jairus og hans hustru besked om at give barnet noget at spise, forbyder han dem at fortælle nogen hvad der er sket. Men trods Jesu ord spredes rygtet om det i hele den del af landet. Dette er anden gang Jesus oprejser nogen fra de døde. Mattæus 9:18-26; Markus 5:35-43; Lukas 8:41-56.

Han forlader Jairus’ hjem og besøger atter Nazaret

JESUS har haft en travl dag. Han er rejst over søen fra Dekapolis, har helbredt kvinden med de stadige blødninger og har oprejst Jairus’ datter. Men dagen er endnu ikke forbi. Da han forlader Jairus’ hjem, følger to blinde åbenbart efter ham idet de råber: „Hav barmhjertighed med os, Davids søn.“

Ved at kalde Jesus for „Davids søn“ udtrykker de to blinde deres tro på at han er arving til Davids trone og dermed den lovede Messias. Jesus overhører tilsyneladende deres råb om hjælp, måske for at prøve deres udholdenhed. Men de to blinde giver ikke op. De følger med Jesus til det hus hvor han opholder sig, og da han går ind i huset følger de efter ham.

Her spørger Jesus dem: „Har I tro på at jeg kan gøre dette?“

„Ja, Herre,“ svarer de tillidsfuldt.

Så rører Jesus ved deres øjne og siger: „Lad det gå jer efter jeres tro.“ Og pludselig kan de se! Jesus byder dem nu strengt: „Se til at ingen får det at vide.“ Men det ignorerer de i deres store glæde, og de går ud og fortæller om ham i hele området.

Netop som de er på vej ud, kommer folk ind med en mand der er besat af en dæmon som har gjort ham stum. Jesus uddriver dæmonen, og med det samme begynder manden at tale. Forundret over disse mirakler udbryder de mange mennesker: „Sådan noget er aldrig set i Israel.“

Der er også farisæere til stede. De kan ikke bortforklare at Jesu kraftige gerninger finder sted, men i deres onde vantro gentager de deres beskyldning om hvem der står bag: „Det er ved dæmonernes hersker han uddriver dæmonerne.“