Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan du ’får lykken med dig på din vej’
    Vagttårnet – 2011 | 15. juni
    • Opslugt af sit arbejde

      Guds ord tilskynder sande kristne til at være flittige og ansvarsbevidste både som arbejdstagere og arbejdsgivere. Apostelen Paulus skrev: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ (Kol. 3:22, 23) Det er rosværdigt at arbejde flittigt, men det er ikke nok. Det er også nødvendigt at have et godt forhold til Skaberen. (Præd. 12:13) Hvis en kristen lader sig opsluge helt af sit verdslige arbejde, kan de åndelige gøremål nemt blive skubbet i baggrunden.

      Hvis en kristen bliver alt for optaget af sit verdslige arbejde, har han måske ikke kræfter til at bevare sin åndelige ligevægt og til at hjælpe sin familie. Kong Salomon havde lagt mærke til at det ofte var forbundet med „jag efter vind“ at have „begge hænder fulde af møje“. Hvis en kristen bliver overdrevent optaget af sin verdslige karriere, risikerer han at få den farlige, kroniske form for stress. Han kan blive så trælbundet af sin karriere at han bliver fuldstændig udbrændt. Kan han — hvis det sker — „fryde sig . . . og nyde godt af al sin møje“? (Præd. 3:12, 13; 4:6) Og hvad der er endnu vigtigere: Vil han fysisk og følelsesmæssigt have overskud til at varetage sine pligter i familien og deltage i de åndelige aktiviteter?

      Janusz, som bor i Østeuropa, blev helt optaget af sin planteskoleforretning. „Folk omkring mig beundrede mig fordi jeg var initiativrig og fik løst alle de arbejdsmæssige opgaver jeg fik bestilling på,“ fortæller han. „Men rent åndeligt gik det dårligt, og jeg holdt op med at deltage i forkyndelsen. Det varede ikke længe før jeg også holdt op med at komme til møderne. Jeg blev så hovmodig at jeg afviste de råd de ældste gav mig, og holdt mig væk fra menigheden.“

  • Hvordan du ’får lykken med dig på din vej’
    Vagttårnet – 2011 | 15. juni
    • Verdslig beskæftigelse: Er du blevet så opslugt af dit arbejde at dine åndelige interesser og gøremål er blevet skubbet i baggrunden? Tager du dig i tilstrækkelig grad tid til at kommunikere med din familie? Gør du noget for at forbedre de indlæg du har på menighedens møder? Taler du med andre om opbyggende emner? „Frygt den sande Gud og hold hans bud“, så vil du blive rigt velsignet af Gud og ’nyde godt af din møje’. — Præd. 2:24; 12:13.

      Janusz, som er omtalt tidligere, fik ikke succes med sin planteskole. Han gik fallit. Uden indtægt og dybt forgældet henvendte han sig til Jehova i bøn. Janusz fik rettet op på sine forretningsforhold og tjener nu som almindelig pioner og ældste i sin menighed. Han siger: „Når jeg er tilfreds med det nødvendige og samtidig giver af mig selv i tjenesten for Gud, har jeg fred i sind og hjerte.“ — Fil. 4:6, 7.

  • Hvordan du ’får lykken med dig på din vej’
    Vagttårnet – 2011 | 15. juni
    • VERDSLIG BESKÆFTIGELSE

      ▪ Har dit valg betydet at du kan ’fryde dig . . . og nyde godt af al din møje’?

      ▪ Har du fysisk og følelsesmæssigt overskud til at varetage dine pligter i familien og deltage i de åndelige aktiviteter?

      ▪ Tager du dig i tilstrækkelig grad tid til at kommunikere med din familie?

      ▪ Er du så opslugt af dit arbejde at de åndelige interesser og gøremål bliver skubbet til side?

      ▪ Har dit arbejde påvirket kvaliteten af dine indlæg på menighedens møder?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del