To gange ti tusind gange ti tusind

10. I hvilken forstand er der to gange ti tusind gange ti tusind ryttere?

¹⁰ Hvordan kan der være to gange ti tusind gange ti tusind af disse ryttere? Det bliver i alt 200 millioner.a Det er glædeligt at der nu er flere millioner rigsforkyndere, men der er langtfra 200 millioner! Husk imidlertid hvad Moses sagde ifølge Fjerde Mosebog 10:36: „Vend tilbage, Jehova, til Israels titusinder af tusinder.“ (Jævnfør Første Mosebog 24:60.) Opfattet bogstaveligt ville dette betyde at Israel skulle bestå af mindst tyve millioner. Men Israel talte kun omkring to-tre millioner på Moses’ tid. Hvad mente Moses da? Han tænkte uden tvivl på at israelitterne ikke skulle kunne tælles, at de skulle være talløse „som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17; 1 Krønikebog 27:23) Han benyttede altså ordet for „ti tusind“ til at angive et stort men ikke nærmere angivet antal. Verset gengives derfor således i The New English Bible: „Hvil, HERRE over Israels utallige tusinder.“ Dette stemmer med at det græske og det hebraiske ord for „ti tusind“ ifølge ordbøgerne også kan bruges i betydningen ’mængde’, ’utallig, stor mængde’. — Gesenius: A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament; C. Berg: Græsk-dansk Ordbog.

11. Hvad må der til for at Johannesskaren, selv i symbolsk forstand, kan omtales som to gange ti tusind gange ti tusind?

¹¹ Men de medlemmer af Johannesskaren der endnu er tilbage på jorden, tæller jo ikke engang én gange ti tusind. Hvordan kan de sammenlignes med en rytterhær på utallige tusinder? Ville de ikke behøve forstærkning for at kunne omtales som „to gange ti tusind gange ti tusind“, selv i symbolsk forstand? Jo, det har de behøvet, og ved Jehovas ufortjente godhed har de også fået det! Hvor er denne forstærkning kommet fra?

12, 13. Hvilken historisk udvikling fra 1918 til 1935 viser hvorfra der er kommet forstærkning?

¹² I perioden fra 1918 til 1922 begyndte Johannesskaren at fremholde den lykkelige fremtidsudsigt for den nødlidende menneskehed at ’millioner af nulevende mennesker aldrig skulle dø’. I 1923 blev det gjort kendt at fårene i Mattæus 25:31-34 ville arve liv på jorden under Guds rige. Det samme håb blev fremholdt i brochuren Frihed for Folkene, der blev udgivet ved det internationale stævne i 1927. I begyndelsen af 1930’erne blev det påvist at den retskafne Jonadabskare og ’de mænd der sukkede og stønnede’ over kristenhedens sørgelige åndelige tilstand, var de samme som de symbolske får der havde udsigt til liv på jorden. (Ezekiel 9:4; 2 Kongebog 10:15, 16) Disse mennesker blev henvist til de nutidige „tilflugtsbyer“. I Vagttaarnet for 15. oktober 1934 stod der: „Jonadabskaren har hørt Lyden af Guds Horn, Guds Basun, og har givet Agt paa Advarselen om at fly til Guds Organisation og slutte sig til Guds Folk. I denne Stilling maa de forblive.“ — 4 Mosebog 35:6.

¹³ I 1935 blev de der udgjorde denne Jonadabskare specielt indbudt til at overvære Jehovas Vidners stævne i Washington, D.C., USA. Fredag den 31. maj holdt J. F. Rutherford dér sit berømte foredrag „Den store Skare“, hvori han klart viste at denne gruppe der omtales i Åbenbaringen 7:9, er identisk med fårene i Mattæus 25:33 — en indviet skare med et jordisk håb. Som et forvarsel om det der ville komme, blev der ved dette stævne døbt 840 nye Vidner, hvoraf de fleste hørte til den store skare.b

14. Ville den store skare komme til at deltage i det symbolske rytteriangreb, og hvilken beslutning blev der givet udtryk for i 1963?

¹⁴ Har denne store skare deltaget i rytteriangrebet der begyndte i 1922 og som fik særlig kraft ved Torontostævnet i 1927? Det har den ganske afgjort — under ledelse af de fire engle, den salvede Johannesskare. Ved den verdensomspændende stævnerække i 1963 over temaet „En evigvarende god nyhed“ vedtog den sammen med Johannesskaren en opflammende resolution. Det blev heri erklæret at „verden vil ... rammes af enorme vanskeligheder som af et jordskælv uden lige“ og at „alle dens politiske institutioner og nutidens religiøse Babylon vil synke i grus“. Og der blev givet udtryk for denne beslutning: „Vi [vil] uden partiskhed forkynde alle mennesker ’den evigvarende gode nyhed’ om hans messianske rige og om hans domme, der rammer fjenderne som en plage; men når de eksekveres vil det betyde frihed for alle de mennesker der ønsker at tilbede Gud, Skaberen, i ånd og i sandhed.“ Denne resolution blev vedtaget med begejstring ved 24 stævner jorden rundt af i alt 454.977 stævnedeltagere, hvoraf over 95 procent var af den store skare.

15. (a) Hvor stor en procentdel udgjorde den store skare i 2005 af den arbejdsstyrke Jehova bruger i marken? (b) Hvordan fremgår det af Jesu bøn i Johannes 17:20, 21 at den store skare er i samhørighed med Johannesskaren?

¹⁵ Den store skare er vedblevet med at erklære sin uforbeholdne samhørighed med Johannesskaren i udgydelsen af plagerne over kristenheden. I 2005 udgjorde denne store skare over 99,8 procent af den arbejdsstyrke Jehova benytter i marken. Dens medlemmer er i fuld overensstemmelse med Johannesskaren, om hvem Jesus bad denne bøn i Johannes 17:20, 21: „Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig.“ Mens den salvede Johannesskare fører an under Jesu ledelse, slår den nidkære store skare følge med den i det mest ødelæggende rytteriangreb i hele menneskehedens historie!c