-
Jehovas plager over kristenhedenÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
„Og den første blæste i sin trompet. Og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev kastet ned på jorden; og en tredjedel af jorden blev brændt op, og en tredjedel af træerne blev brændt op, og al grøn plantevækst blev brændt op.“ (Åbenbaringen 8:7)
-
-
Jehovas plager over kristenhedenÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
18. Hvordan blev Jehovas domsbudskab bekendtgjort ved stævnet i Cedar Point i 1922?
18 Hvordan bliver dette domsbudskab overbragt? Almindeligvis ikke af nyhedsmedierne, som er en del af verden og ofte smæder eller bagvasker Guds „træl“. (Mattæus 24:45) Budskabet blev på en fremtrædende måde bekendtgjort den 10. september 1922 ved Guds folks anden historiske sammenkomst i Cedar Point, Ohio. De tilstedeværende vedtog enstemmigt og med begejstring en resolution med titlen „Et Opraab til de ledende i Verden“. Den henvendte sig i ligefremme vendinger til den nutidige symbolske jord med dette budskab: „Vi opfordrer derfor alle Jordens Nationer, deres Herskere og ledende Mænd, og alle Gejstlige inden for alle Jordens Kirker og Samfund og deres Tilhængere og Medforbundne, Højfinansens og Storpolitikkens Mænd, til at fremlægge de Beviser, de maatte have for, at de har Ret i deres Standpunkt, naar de fremstiller sig selv som dem, der kan indføre Fred og Fremgang paa Jorden og bringe Folkene Lykke; og naar det da viser sig, at de ikke er i Stand hertil, opfordrer vi dem dernæst til at lytte til det Vidnesbyrd, vi som Herrens Vidner har at aflægge, og lad dem da sige, om vort Vidnesbyrd er sandt eller ej.“
19. Hvilket vidnesbyrd om Guds rige aflagde Guds folk for kristenheden?
19 Hvilket vidnesbyrd aflagde disse kristne? Dette: „Vi hævder og erklærer, at Messiasriget er det sikre Universalmiddel mod alle Menneskeslægtens Onder og vil bringe Fred paa Jorden og Guds Velbehag blandt Menneskene, alle Folkeslagenes Forlængsel, og at de, som villigt bøjer sig for hans retfærdige Regering, der nu er begyndt, vil blive velsignet med evig Fred, Liv, Frihed og uendelig Lykke.“ I dag, hvor de menneskeskabte regeringer, især i kristenheden, kommer tydeligt til kort over for tidens problemer, lyder denne opfordring som endnu kraftigere trompetstød end i 1922. Hvor er det sandt at Guds rige ved hans sejrende Kristus er menneskehedens eneste håb!
-