Arthur og Nellie Claus ankom tidligt for at få gode pladser. “Jeg var helt opslugt af det der blev sagt,” fortæller Arthur. Men pludselig begyndte han at få mavekramper. Modvilligt måtte han forlade salen selvom han vidste at han ikke ville kunne komme ind igen. En dørvogter spurgte: “Hvordan kan du finde på at gå netop nu?” Arthur vidste bare at det var han nødt til.
Da Arthur kom tilbage, hørte han høje klapsalver fra salen. Han prøvede at finde et sted hvor han kunne følge med i hvad der foregik inde i salen, og opdagede at han kunne klatre op på taget, der var cirka 5 meter oppe. Det lykkedes ham at komme hen til nogle store tagvinduer der stod åbne.
Inden for vinduerne fik Arthur øje på nogle brødre der uroligt kiggede ned på taleren. De havde fået besked på at skære flere snore over samtidigt for at løsne et banner, men for at kunne skære alle snorene over på én gang manglede de en kniv mere. Havde Arthur en skarp lommekniv? Det havde han til deres store lettelse. Arthur og de andre indtog deres pladser og ventede på det aftalte signal. Når bror Rutherford sagde “Forkynd!” for anden gang, skulle de skære snorene over.
Øjenvidner har beskrevet hvor let og elegant det store, trefarvede banner foldede sig ud. I midten var der malet et billede af Jesus.
Bagefter fortalte brødrene Arthur at de var klatret op ad en stige til taget, og at stigen så var blevet fjernet. De kunne ikke hente hjælp, så de bad til Jehova om at sende en bror med en kniv. Brødrene var overbevist om at Jehova havde besvaret deres bøn på den mest interessante måde.