“I de dejlige parklignende omgivelser, borte fra den gamle verdens støj, var det i sandhed et paradis,” har en bror sagt.

Gennem hele denne svære tid havde de trofaste Bibelstudenter “vaaget og spejdet efter Herrens Ledelse ... og hele Tiden bedet om Faderens Ledelse”, som der stod i Vagt-Taarnet. Nu kunne de endelig glæde sig over at være genforenet ved stævnet i Cedar Point. Angående forkyndelsen sagde en søster at hun var spændt på hvordan de “skulle få gang i hjulene igen” – en følelse mange gik rundt med. Mere end noget andet ønskede de at genoptage arbejdet.

Derefter sang de “med en Lyst og Iver som kun kendes af dem der følger i Jesu Fodspor, de smukke Ord: ‘Send ud dit Lys, din Sandhed, Gud.’” Judge Norris har fortalt: “Jeg glemmer det aldrig – det var nærmest så træerne skælvede.”

Efter programafsnittet stod stævnedeltagerne i kø i flere timer for at tegne abonnement på bladet. Mange havde det som Mabel Philbrick, der sagde: “Hvor var det vidunderligt at vide at vi igen havde et arbejde at udføre!”

“Så snart vi var vendt hjem, fik vi alle travlt med abonnementskampagnen,” fortalte Herman Philbrick. Overalt var folk lutter øren. “Efter krigen og al dens gru virkede det til at tanken om en ny og gylden tidsalder tiltalte alle,” bemærkede Beulah Covey. Arthur Claus skrev: “Hele menigheden var forbløffet over hvor mange abonnementer der blev tegnet.”